Som lægesekretær har du uendelig mange muligheder for at efter- og videreuddanne dig. Så mange, at det kan være helt svært at finde rundt i. Derfor giver HK/Privat nu sit bud på en uddannelse, som er relevant for dig, nemlig Akademiuddannelsen i sundhedspraksis. Den kan du tage helt eller delvist – også ved siden af dit arbejde.

Interviewene nedenfor har været udgivet i nummer 01/2019 i HK/Privatbladet Sundhed & Velvære.

Vi har spurgt en underviser og en studerende om, hvad du kan få ud af uddannelsen og fx faget Pædagogik og kommunikation. Du kan læse mere om uddannelsen og alle fagene på kompetence.kea.dk/sundhedspraksis

Eugenia Anita Patrick Andersen

Eugenia er 36 år og arbejder på plejehjem. Hun har taget Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis fra 2015 til 2018 sideløbende med sit fuldtidsjob.

Eugenia med sit eksamensbevis og prisen for det mest bemærkelsesværdige projekt, som hun vandt for sit afgangsprojekt.

HVAD SYNES DU OM AKADEMIUDDANNELSEN I SUNDHEDSPRAKSIS?

Den uddannelse er en øjenåbner, og derfor vil jeg virkelig anbefale den til andre i sundhedsfagene – også selv om man ikke kommer sovende igennem den. Men jeg er ikke bare rykket et par skridt, men mange mil. Det har nærmest været en åbenbaring for mig.

HVAD HAR DU LÆRT I FAGET PÆDAGOGIK OG KOMMUNIKATION?

Jeg har lært at tænke pædagogik ind i min kommunikation og min faglighed. Jeg har fx fået nogle pædagogiske redskaber til at håndtere mødet med borgere og se bagom deres sygdomme, så jeg ser mennesket først. Blandt andet har jeg lært meget af den engelske psykolog Tom Kitwoods omsorgsfilosofi. Han mener, vi fremmer menneskers velbefindende, når vi opfylder deres seks grundlægende psykologiske behov. Som professionelle glemmer vi nogle gange at have fokus på hele meennesket. Og her er tankegangen god til at hjælpe os med at holde det i fokus.

ER DET SVÆRT?

Undervisningen er grundig, så man bliver på ingen måde tabt. Og så er den praksisorienteret, så vi sidder og kobler vores erfaringer til de teorier, vi lærer, og det giver nogle vilde aha-oplevelser… Dem har jeg virkelig haft mange af.

HVORDAN ER DET AT GÅ TIL EKSAMEN?

Jeg er ikke noget eksamensmenneske. Jeg har det ad Pommern til dagen før. Men det er gået godt. Til min afgangseksamen fik jeg tolv. Det var stort!

Eksamen tager udgangspunkt i et projekt, som du går op og forsvarer. Der er god og intens vejledning hele vejen igennem. Jeg kunne sagtens følge med, selv om det var mere akademisk, end jeg var vant til. Man skulle lige have finpudset førstesalen.

VAR DET DET VÆRD?

I starten tænkte jeg tyve gange, at det her kom jeg aldrig igennem. Det er hårdt ved siden af et fuldtidsarbejde, der er meget læsestof og research. Men man skal faktisk ikke være bange for det. Det giver dig blod på tanden. Det er hårdt, og man skal ville det, men det giver så meget i den anden ende. Jeg kan så meget mærke, at jeg har rykket mig.

Maj-Britt Fogelstrøm

MAJ

Maj-Britt er underviser på faget Pædagogik og Kommunikation på Københavns Erhvervsakademi (KEA).

HVAD FÅR LÆGESEKRETÆRER UD AF AT TAGE FAGET PÆDAGOGIK OG KOMMUNIKATION?

Lægesekretærer er ikke bare patienter og pårørendes første indgang. De får flere og flere kliniske opgaver og kommunikationsopgaver. Og det er især her, pædagogikken og kommunikationen kommer ind og er vigtig at få på plads.

Gennem faget får lægesekretærerne en bred vifte af redskaber, modeller og teorier til at kommunikere klart og tydeligt – både mundtligt og skriftligt – så de ikke kommunikerer indforstået eller hen over hovvedet på patient og pårørende. De lærer også pædagogiske principper om, hvordan de fx skal undervise en patient i en ny måde at tage medicinen på, eller hvordan de kan motivere patienter til at ændre sygdomsadfærd.

KAN DU GIVE ET EKSEMPEL PÅ NOGET KONKRET?

Helt konkret, så lærer de fx coachingredskaber, så de bliver skarpe til at lytte til patienterne og spørge uddybende for at motivere dem til selv at løse deres problemer. Her får de redskaber til at tale ind i patientens hverdag, så det kommer til at virke for den enkelte.

HVOR SVÆRT ER FAGET?

Det er ikke svært, men det kræver, at der bliver afsat mellem to og fire timer om ugen til at læse og lave nogle småopgaver, så de er forberedt. Derudover er der undervisningen. Til eksamen skal de forsvare en opgave, de selv har lavet.

MAJ-BRITTS BOGTIPS

”Kommunikation – for sundhedsprofessionelle” redigeret af Kim Jørgensen.

”Kroppens sprog i professionel praksis” redigeret af Helle Winther.

”I balance med kronisk sygdom” af Gitte Engelund.

”Angsten er der jo altid” af Henning Beck-Nielsen.

”Pårørende på tværs” af Hanne Gullestrup og Maja Rosendal Avnbøg.

"NLP i sundhedssektoren” af Lisbeth Ødum.