Vi står over for en ny innovationsdagsorden

Pandemien har ført os forbi den tidsalder, hvor effektivisering er et mål i sig selv. Vi har i dag for alvor indset, at når udviklingen går for stærkt, er der en masse potentiale, der overses, og det er spild af ressourcer og ikke spor bæredygtigt. Det mener kaos- og astrofysiker Erik Micheelsen, der er underviser på KEAs efteruddannelse i Innovation, Produkt og Produktion og ophavsmanden til KEAs kommende event om netop innovation og bæredygtighed:

”Innovation har i mange år spillet ind i en effektiviseringsagenda; innovation skal gøre os hurtigere, stærkere, bedre… Men har man kun effektivisering for øje, risikerer man nemt at blive for snæversynet, hvormed man nemt overset al den værdi, der gemmer sig. Der er behov for, at vi i virksomhederne arbejder mere bæredygtigt med innovation, lige såvel som der er behov for, at vi arbejder innovativt med bæredygtighed,” siger Erik Micheelsen.

Convergence Innovation: Sammensmeltning af kompetencer

Netop det at tænke innovationspotentialet i en bredere kontekst vinder mere og mere frem og bliver i innovationsverdenen ofte omtalt som Convergence Innovation (CI). CI handler om, at fagligheder, teknologier og kulturer smelter sammen, hvormed der opstår helt nye uudforskede potentialer på tværs. Netop denne sammensmeltning skaber et ubegrænset innovationspotentiale, og det er ifølge Erik Micheelsen vigtigt, at virksomhederne holder sig dette for øje:

”Vi mennesker plejer ikke at være så glade for kompleksitet, men vi er med tiden blevet bedre til at omfavne den, og der er ingen tvivl om, at Convergence Innovation bliver de kommende generationers tilgang til at løse udfordringer, fordi de helt naturligt tænker på tværs. Derfor bør virksomhederne være opmærksomme på allerede nu at tænke i de baner,” fortæller Erik Micheelsen og fortsætter:

”Hver gang vi innoverer, så stiger kompleksiteten. Mere bliver muligt, og det betyder en lang stribe af nye forretningsmuligheder. Men med Convergence Innovation får vi øjnene op for, at innovation kan skabe værdi i helt nye sammenhænge – også sammenhænge, innovationen i første omgang ikke var tænkt ind i. På den måde bliver innovation mere bæredygtigt, fordi der ikke opstår det her spild af ressourcer.”

Skift i mindset fra ”væk fra” til ”hen imod”

For at arbejde bæredygtigt med innovation kræver det ifølge Erik Micheelsen helt grundlæggende en omstilling i den måde, vi tænker innovation på i dag, hvor mulighederne og ressourcerne ved innovationen kommunikeres tydeligt. Denne pointe deles af European Environment Agency, der går så langt at sige, at man helt bør droppe at tale om på vækst og effektivisering, når man taler om innovation, og i stedet lægge kræfterne i, at de udviklingspotentialer, den teknologiske innovation medfører, er bæredygtige – især set i forhold til klima og miljø.

For at nå dertil, stiller det ifølge Erik Micheelsen først og fremmest krav til en adfærdsændring i virksomhederne i måden at gå til forretning på, og det vil helt grundlæggende kræve en mere positiv tilgang i arbejdet med bæredygtighed:

”Vi har i virksomhederne længe arbejdet med ”væk fra”-aktiviteter; væk fra spild, væk fra overforbrug af CO2, væk fra ikke-bæredygtighed. Men det er nødvendigt, at vi i stedet ændrer vores mindset til en ”hen imod-kultur”: Hvordan skaber vi en bæredygtig arbejdskultur? Hvordan skaber vi et positivt ressourceregnskab? Hvordan skaber vi forretningsmodeller omkring bæredygtighed?” Forklarer Erik Micheelsen og understreger, at henimod-kulturen i sig selv bliver bæredygtig, idet kommunikationen om de positive bæredygtighedsaktiviteter vil skabe nye kunder, sikre de bedste partnere og dermed skabe ny forretning.

Kulturforandring under opsejling

Fremtiden for innovation og bæredygtighed bygger derved på en kulturforandring. Det understøttes af innovationsforskerne Pansera og Fressoli, der kalder den nye kultur for ”the post-growth era” og ser en tendens til, at organisationer, der tænker innovation som værdiskabelse frem for ren profit, også organiserer sig anderledes, idet ledelsesstrukturerne er mere horisontale frem for vertikale, og medarbejderne herved helt naturligt involveres mere i innovations- og bæredygtighedsarbejdet (Pansera og Fressoli, 2020). Det er dermed organisationen som helhed, der skal på banen i arbejdet med innovation og bæredygtighed.

”Innovation og bæredygtighed er nødt til at være en grundlæggende del af virksomhedens kultur. Der er rigtig god grobund for, at nye idéer er bæredygtige, når de opstår på tværs af organisationen, qua organisationens økosystem, fordi sandsynligheden for såvel udvikling af idéer som ejerskab over dem hermed bliver størst. Og netop bæredygtighed som drivende kraft for innovationsdagsordenen i virksomhederne er rigtig god at tage udgangspunkt i i det praktiske arbejde, fordi det gør hele processen mere konkret og lettere at arbejde med,” understreger Erik Micheelsen og fortsætter:

”Udfordringen er dog, at når der er tale om kulturændringer, kan vi som ledere ikke bare skabe forandringer med et snuptag, men vi har behov for værktøjer og metoder, der kan hjælpe os til at igangsætte og rammesætte de ønskede forandringer for organisationen som helhed henimod en mere innovativ og bæredygtig forretning. Det kræver, man har organisationen med, og det kræver, at man som topledelse er indstillet på, at det er den vej, man vil gå, og at man tør ændre sit vante mindset væk fra et rent vækstparadigme til i højere grad at have andre mere bæredygtige værdier i fokus,” afslutter Erik Micheelsen.