Tryg og forsvarlig undervisning:  Læs mere…

Webinar: Specialisér dig indenfor drift, udvikling eller softwaresikkerhed

Få svar på, hvordan du kan sammensætte din IT-uddannelse hos KEA på deltid sideløbende med dit job, og hvordan du kan specialisere dig indenfor drift, udvikling eller softwaresikkerhed.

Akademiuddannelsen (AU) i Informationsteknologi og Diplomuddannelsen i IT-sikkerhed kan være det helt rigtige for dig, der gerne ville kunne sikre virksomhedens IT mod trusler udefra.

Bliv afklaret og hør om:

  • sådan gør IT-uddannelserne dig klar til tidens krav indenfor IT fx indenfor videregående programmering i Python, systemsikkerhed og systemdrift.
  • indhold og udbytte på uddannelserne – hvilken er den rette for dig?
  • hvordan du selv kan bygge din IT-uddannelse
  • tidsforbrug, niveau, pris og alt det praktiske?

Målgruppe

Webinaret er særlig målrettet dig, som:

  • Arbejder med udvikling eller IT-sikkerhed, f.eks. som udvikler eller systemansvarlig
  • Arbejder med IT inden for HK-området, men ønsker en formel IT-uddannelse, f.eks. som IT-supporter eller administrativ medarbejder
  • Er usikker på, om en efteruddannelse i IT er noget for dig

Underviser

På webinaret møder du uddannelseskonsulent Christian Buch Iversen. Christian har over 10 års erfaring fra it-branchen som projektleder, konsulent og underviser.

Inden han kom til KEA var han i en årrække selvstændig it-konsulent. På KEA er han uddannelsesansvarlig for akademiuddannelsen i Informationsteknologi og diplomuddannelsen i IT-Sikkerhed. Han er vild med, at arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, mennesker og uddannelse.

Christian er cand.it i softwareudvikling fra ITU. Han er desuden uddannet datamatiker og professionsbachelor i økonomi og it.

Sådan deltager du

Tilmeld dig via denne formular, og du får tilsendt en e-mail med link til webinaret.

På dagen og tidspunktet for webinaret, logger du ind via linket på din computer, telefon eller tablet. Høretelefoner og kamera er ikke nødvendigt.

Har du spørgsmål, kan du måske finde svar i vores ofte stillede spørgsmål til webinarer.

Hvem kan deltage?

Webinaret er forbeholdt modtagere af KEAs nyhedsbreve. Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbreve, bliver du automatisk tilmeldt, når du tilmelder dig webinaret.

Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen ved at trykke på afmeldingslinket i bunden af nyhedsbrevet.

Godt at vide

  • Det koster ikke noget, men vi skal bruge din e-mail-adresse ved tilmelding
  • Du får tilsendt link til webinaret og logger på via din computer, smartphone eller tablet
  • Du behøver ikke webcam for at deltage

KURSUSBEVIS OG NIVEAU

Webinaret er et tilbud, dvs. det er ikke et kursus eller en uddannelse.

Du får derfor ikke kursusbevis eller ECTS-point ved at deltage i KEAs webinarer.

Har du spørgsmål?

Måske kan du finde svaret i vores FAQ med ofte stillede spørgsmål til webinarer.

Location

Online,