Infowebinar om Facility Management lederuddannelsen

Overvejer du en efteruddannelse, hvor du bliver specialiseret indenfor facility management? Hør om Facility Management lederuddannelsen, som du kan tage på deltid ved siden af dit job.

Hør om den nye uddannelse Facility Manager på KEA, en statsanerkendt fleksibel lederuddannelse på deltid, som I kan sammensætte så den matcher jeres virksomheds behov.

I tæt kontakt med markedet har vi lanceret de første fagmoduler på uddannelsen målrettet nuværende og kommende ledere indenfor FM.

På webinaret møder du underviserne på fagene ”Outsourcing af drifts- og serviceopgaver” og ”Registrering og tilstandsvurdering for FM-ledere”, får et overblik over indholdet på uddannelsen og lejlighed til at stille spørgsmål.

PÅ WEBINARET FÅR DU et indblik i:

  • Indhold, formål og udbytte
  • Dine muligheder for at sammensætte din uddannelse fleksibelt
  • Tidsforbrug, niveau, pris og alt det praktiske

Første hold på uddannelsen starter den 4. oktober 2021.

Du kan læse mere om uddannelsen og holdene her

Undervisere på webinaret:

Lena Paustian

LENA PAUSTIAN, Ekstern underviser

Lena har mere end 20 års erfaring med ejendoms- og facilitetsstyring, og har leveret professionel rådgivning og servicedesign til globale C25-virksomheder. Lena har varetaget diverse ledelsespositioner, herunder CEO-rollen i Johnson Controls / CBRE Global Workplace Services og som chefkonsulent hos Rambøll Danmark. Siden 2018 har Lena rådgivet offentlige og private virksomheder.

Lenas faglige fokus centrerer sig omkring total facility management outsourcing, kontraktstyring, operationel bæredygtighed, service design, kundecentrerede strategiske økosystemer, transformation og strategisk udførelse.

På KEA underviser Lena i Ledelse i praksis, FM samt Outsourcing af drifts- og serviceopgaver.


Tibbe Iben Knudsen

TIBBE IBEN KNUDSEN, Ekstern underviser

Tibbe har en bygningsfaglig baggrund og har igennem de sidste 25 år arbejdet med FM på tværs af både private og offentlige organisationer. Senest som ejendomscenterchef i Glostrup Kommune.

I dag driver Tibbe virksomheden FM-Raadgivning ApS, som rådgiver både private og offentlige virksomheder inden for FM-området i forhold til værdiskabelse via service og driftsoptimering.

Tibbes faglige fokus centrerer sig omkring strategiske FM-værktøjer, ejendoms- og driftsanalyser, effektivisering, forhandling, og forandringsledelse i relation til FM-området. Tibbe har desuden været medlem af DTUs forskerforum inden for FM og tidligere medlem af Dansk Facilities Managements bestyrelse. 

På KEA underviser Tibbe i Registrering og tilstandsvurdering for FM-ledere.

Uddannelsen klæder Facility Manageren på til at:

  • Lede sig selv og medarbejderne i en kompleks hverdag med fokus på kunder og brugere
  • Koordinere og styre drifts- og serviceopgaver både i en inhouse FM-model og i en outsourcing-model, i overensstemmelse med kontraktsvilkår
  • Omsætte og eksekvere på virksomhedens FM-strategi, processer og procedurer

Uddannelsen er målrettet

  • FM-ledere med ansvar for den daglige drift i samspil med forskellige aktører
  • Både nuværende og kommende FM-ledere, evt. med medarbejderansvar
  • FM-ledere i både det offentlige, private og i interesseorganisationer