
Webinar om diplomuddannelsen i IT-sikkerhed
Det er en fleksibel uddannelse på deltid, hvor du selv vælger hvordan du vil specialisere dig med valgfag indenfor fx netværkspenetrationstest, SIEM/loganalyse, systemsikkerhed og trusselshåndtering.
På webinaret kan du blive afklaret, om uddannelsen er noget for dig, og får mulighed for at stille spørgsmål til undervisere og studerende.
PROGRAM FOR WEBINARET
- Hvad er DIPLOMUDDANNELSEN I IT-SIKKERHED, og hvad kan du bruge den til?
- Indhold og udbytte på de forskellige fag, der giver dig kompetencer indenfor bl.a. governance, netværkssikkerhed og softwaresikkerhed
- Hvordan du selv kan bygge din IT-uddannelse
- Tidsforbrug, niveau, pris og alt det praktiske?
- Hvordan klæder fagmodulet Systemsikkerhed dig på til tidens krav?
- Få svar på dine spørgsmål om studiet fra Henrik Kramselund, underviser på Systemsikkerhed, og dimittend fra Diplom i IT-sikkerhed, Mickey Fischer
Diplom i IT-sikkerhed er for dig som:
- Allerede har en baggrund indenfor udvikling eller IT-sikkerhed, f.eks. som udvikler eller systemansvarlig
- Har en uddannelse indenfor IT, svarende til uddannelsesniveauet for Datamatiker eller IT-teknolog
Start på uddannelsen med faget ”Systemsikkerhed” den 18. april 2023
Du kan starte på Diplom i IT-sikkerhed med faget Systemsikkerhed den 18. april 2023 med aftenundervisning 2 dage om ugen (tirsdag og torsdag), hvor du selv vælger, om du deltager online eller møder frem.
Over 14 undervisningsgange kommer du til at arbejde med governance principper og sikkerhedsprocedurer, lærer værktøjer til bl.a. at analysere logs for incidents, ligesom du bliver taget igennem cases i relevante IT-trusler.