Infowebinar: Efteruddannelse i bæredygtig innovation, produkt eller produktion

Få et overblik over hvilke af KEAs efteruddannelsestilbud, der bedst matcher dine eller jeres medarbejders behov indenfor bæredygtig innovation og produktion.

KEAs akademiuddannelse i Innovation, produkt og produktion er netop målrettet til at give dig værktøjerne til, hvordan I konkret kobler bæredygtighed til innovationsprocesser, eller effektiviserer jeres produktion og aligner den med de nyeste tendenser.

Webinaret giver dig desuden et overblik over det fleksible efteruddannelsessystem, hvor det fx er muligt at videreuddanne sig på deltid ved siden af sit job.

Du vil undervejs kunne stille spørgsmål direkte til underviserne og høre erfaringer fra en nuværende studerende. Webinaret tager udgangspunkt I en præsentation af Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion (AU i IPP) og fagmoduler herfra.

Du får svar på blandet andet:

  • Hvad kan du forvente af efteruddannelse i bæredygtig innovation og produktion?
  • Hvilke fagmoduler tilbyder KEA?
  • Akademiuddannelsen i IPP og fagmoduler: Fagligt indhold, læringsfokus, hvad får den studerende ud af det?
  • Det praktiske: Hvad koster det? Kan man få økonomisk tilskud? Tidsforbrug etc.?
  • Hvilke videre job- og uddannelsesmuligheder fører uddannelsen til?

Hvem er Akademiuddannelse i Innovation, produkt og produktion målrettet?

En akademiuddannelse i Innovation, produkt og produktion er særligt målrettet dig, der gerne vil blive bedre til at udvikle ideer og føre dem ud i livet. Uddannelsen sætter dig i stand til at udvikle produkter, optimere en produktion eller stå i spidsen for innovationsprocesser.

Du kan specialisere dig inden for produktion, hvor du har fokus på emner som produktionsteknikker, projektstyring, og logistiske forhold. Eller du kan specialisere dig i innovation, hvor du lærer at igangsætte og styre udviklingsprocesser.