Når du har bestået akademimoduler svarende til 50 ECTS point, er afgangsprojektet det eneste du mangler, for at færdiggøre din akademiuddannelse.

Det er nu, du skal trække på al den viden og de erfaringer, du har gjort dig undervejs i din uddannelse, for det er i afgangsprojektet, at du skal dokumentere din evne til på et metodisk og analytisk grundlag at anvende teorier, metoder og modeller for at løse en kompleks, praktisk problemstilling.

Dit afgangsprojekt skal tage udgangspunkt i de centrale temaer du gennemgår i løbet af uddannelsen. Du får tildelt en personlig vejleder, som du løbende kan sparre med omkring udfordringer i dit arbejde med afgangsprojektet.

Parallelt med din opgaveskrivning får du undervisning i projektskrivning, dataindsamling, metoder og præsentationsteknik. Undervisningen foregår enten dag eller aften, og vi tilpasser den så vidt muligt efter de enkelte holds ønsker. 

Afgangsprojekt er det afsluttende modul på AU i Ledelse.