Vil du bidrage til produktivitetsforbedringer og en dybere teknisk og forretningsmæssig indsigt i en bygge- og anlægssektor i udvikling og vækst? Vil du bevare kontakten med arbejdsmarkedet imens, du læser videre?

KEA udbyder en bred portefølje af uddannelser målrettet bygge- og anlægsområdet.

Uddannelserne retter sig mod såvel byggeledere som faglærte (murer, tømrer/snedker, struktør m.fl.) samt andre faggrupper, der arbejder i - eller i tæt tilknytning til branchen og ønsker et karriereskift over i bygge- og anlægsbranchen.

Gennem målrettede uddannelsesforløb opnår du nye kompetencer indenfor bl.a. ledelse og styring af byggeprocesser og udvikling af eget lederskab, samt andre tekniske - og supplerende færdigheder, som f.eks. BIM, materialeforståelse, økonomi/kalkulation og Facility Management, der samlet set styrker og udvikler den enkelte og åbner nye døre.