Moderne bygninger har en masse automatik indbygget for at lette styringen og gøre det muligt at drifte dem effektivt og billigt. Et af de områder, som er i stor vækst, er bygningsautomatik-systemer, som består af en række forskellige sensorer koblet sammen i et centralt styringssystem.

Bygningsautomatik-systemer kan være meget omfattende, og fejlsøgning i sådanne systemer kan ofte være meget krævende, da der nemt bliver involveret mange forskellige aktører.

Målsætningen med dette kursus er, at medarbejdere med kendskab til bygningsautomatiksystemer kan blive uddannet til at kunne håndtere, hvordan de forskellige teknologier spiller sammen på en effektiv måde for bygningsejer.