Få en delautorisation til at udføre el-tekniske installationer i boliger.

På modulet Boliginstallation til delautorisation får du den teoretiske viden om de særlige bestemmelser/standarder for el-tekniske installationer i boliger, lægmandstavler og solcellesystemer tilsluttet selvstændige boliger samt forståelse for intelligente bygningsinstallationer (IBI) til styring og regulering af bygningers drift og energieffektivisering.

Desuden får du færdigheder til vurdere anlægsformer inden for delautorisationens område samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger inden for området samt vurdere og gennemføre praksisnære problemløsninger under hensyntagen til energiforhold.

Hvis du ønsker at tage fagmodulet for at få en delautorisation i El, skal du have gennemført fagmodulerne Boliginstallationer og Teknisk Beregning på Kredsløb, Bygningsinstallationer og Teknisk Dokumentation og Kvalitet, Sikkerhed og Miljø, før du starter på Boliginstallation til Delautorisation.

Efter modulet skal du til en delautorisationsprøve, som skal bestås udover dette modul for at kunne opnå delautorisation.