På modulet arbejder du med alle faser af bygningsinstallation – herunder planlægning, projektering, udførelse, drift, eftersyn og vedligeholdelse af el-tekniske bygningsinstallationer.

Når du er færdig med modulet, kan du i faglige og tværfaglige sammenhænge projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af el-tekniske bygningsinstallationer med en professionel tilgang.

Du lærer desuden at håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til det el-tekniske område.

Du skal have bestået modulet Grundlæggende el-teknisk beregning på installationer, før du kan tage dette modul.