Vil du gå forrest i en kompleks og foranderlig verden? Så få redskaber til at påtage dig et personligt lederskab.
Efter fagmodulet kan du lede medarbejdere i mange forskellige slags organisationer og sammenhænge. Og du lærer at takle den foranderlighed og kompleksitet, som er et grundvilkår for den moderne leder.
Du får værktøjerne til at udvikle en ledelsespraksis, som skaber resultater på bundlinjen – og et arbejdsmiljø, som fremmer arbejdsglæde og effektivitet. Du lærer at lede medarbejderne via effektiv og meningsskabende kommunikation, ud fra egne værdier og etik.
Desuden lærer du at reflektere over dine kompetencer og udviklingspotentialer som leder og kommunikatør. På den måde bliver du til stadighed en bedre leder – og en mere kompetent medarbejder.