Vil du gerne i gang med en Akademiuddannelse i Økonomi og ressourcestyring, men trænger til en genopfriskning af din viden om Erhvervsøkonomi m.v.? Så er modulet Indledende erhvervsøkonomi som skabt til dig!

Hvis det er lang tid siden, du sidst har arbejdet med økonomi, vil det være nyttigt at deltage på det indledende modul i Erhvervsøkonomi. På modulet får du kendskab til de helt grundlæggende principper i regnskab og økonomi. Derved opnår du de nødvendige faglige forudsætninger for at fortsætte med fx modulet Erhvervsøkonomi på akademiuddannelsen i Økonomi og ressourcestyring.

Formålet med modulet er at forberede dig til fagene på Akademiuddannelsen i Økonomi og ressourcestyring, og du får blandt andet indsigt i bogholderi og opstilling af årsregnskaber, samt brugen af Excel og de muligheder det giver i forbindelse med bogholderi, regnskaber og budgetter.