Vil du optimere din SCADA-kunnen til også at arbejde objektorienteret?

Med dette valgfri modul lærer du at opbygge dele af et SCADA-system ved en objektorienteret implementering.

Desuden kan du vurdere, hvornår en sådan implementering er fordelagtig. Du lærer at kende forskel på tag-baseret og objektorienteret SCADA, så du kan forstå fordelene ved objektorienteret SCADA.

Skal en virksomhed transportere materialer via rør, rullebånd eller snegletransportør i produktionen? Og skal processen automatiseres? Så kan du med dine nye færdigheder være med til at sørge for, at det sker på den mest effektive vis.

SCADA-systemer er nemlig med til at sikre, at en virksomheds industrielle processer forløber, som de skal – og at produktionen optimeres.

Med dine nye kvalifikationer bliver du altså en mere attraktiv medarbejder for virksomheder, der leverer eller har behov for automation til industrielle processer.

Du skal have gennemført og bestået valgfaget SCADA, NETVÆRK OG DATABASER, før du starter på dette modul.