Vil du medvirke til at gøre din virksomhed mere effektiv og produktiv med skarpe økonomiske kompetencer indenfor regnskab og budgettering?

Så er Akademiuddannelsen i Økonomi og ressourcestyring det rigtige karrierevalg for dig. Gode økonomimedarbejdere kan nemlig gøre en reel forskel for virksomhedernes effektivitet og produktivitet – uanset om det er i privat eller offentligt regi.

På uddannelsen oparbejder du kompetencerne til at analysere, planlægge og gennemføre forskelligartede opgaver i et bredt økonomisk- og ressourcestyringsmæssigt perspektiv. Konkret bliver du bl.a. i stand til at udarbejde budgetter og lave budgetkontrol, vurdere årsregnskaber samt udføre risikovurderinger.

Uddannelsen er både udfordrende og kompetencegivende, ligesom en specifik kombination af moduler giver dig adgang til HD 2. del studiet.

Som med alle Akademiuddannelser vælger du selv, om du vil tage hele uddannelsen, eller udvælge fag af særlig interesse og værdi for netop dig.