Få ny viden, som ruster dig til at se nye muligheder og selv få større indflydelse på dit arbejde. Vores uddannelser indenfor el- og vvs-området hjælper dig til at bygge ovenpå dit svendebrev, og gør dig endnu dygtigere til det, du allerede er god til.

Vores uddannelser og moduler indenfor el og VVS centrerer sig om de autorisationsgivende uddannelser.

Vi har dog også moduler om forretningsunderstøttende aktiviteter i økonomi, ledelse, organisation m.m. i samme branche, så du bliver klædt på til at styre din egen virksomhed.

Du kan blive autoriseret EL-installatør og autoriseret VVS-installatør. Begge uddannelser ruster dig til at have det autorisationsmæssige ansvar på installationstekniske projekter.

Du lærer at projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af el-tekniske eller gas- og VVS-tekniske installationer ved hjælp af den nyeste teknologi.

Du læser på deltid - det betyder, at du kan passe dit arbejde, samtidig med at du uddanner dig. Du vælger selv, om du vil tage et eller flere moduler eller en hel uddannelse.