Problemformulering
Problemformuleringen er helt central for opgaven. Den er en vigtig del af det færdige projekt med information til læseren om, hvad det er, som du helt præcis undersøger i projektet. Og den er vigtig for dig undervejs i skriveprocessen som et styringsværktøj – både i forhold til valget af metoder og teorier og til at fastholde fokus i arbejdet. Den gode problemformulering:
- Har ét klart hovedspørgsmål (og eventuelt underspørgsmål) – som ikke blot kan besvares med et ja eller et nej
- Er fagligt relevant og interessant for dig
- Har en form, som gør det muligt for dig at konkludere på det spørgsmål, du stiller
- Er sprogligt præcis og kort
Når du har lavet din problemformulering, kan det være en god idé at spørge dig selv: Hvad forventer jeg bliver svaret? Skriv svaret eller tankerne ned – og spørg så dig selv: Hvad fortæller det mig om, hvad jeg gerne vil? Hvad fortæller det mig om, hvordan jeg vil undersøge problemformuleringen? Du kan teste din problemformulering ved at se, om det er muligt at lave uddybende underspørgsmål, som du kan bruge i den videre undersøgelse.
Det kan betale sig at bruge meget tid på problemformuleringen i den indledende fase for at undgå for mange afveje og unødig læsning. Men opfat alligevel ikke problemformuleringen som endelig, før projektet er færdigt. Der skal være plads til at præcisere og ændre undervejs.
Din problemformulering lægger op til en dybere undersøgelse, analyse og stillingtagen/konklusion i forhold til et problemområde eller problemfelt. ’Undersøgelse’ betyder i denne sammenhæng ikke nødvendigvis, at du skal løse det valgte problem, men gøre noget i forhold til det, nemlig at undersøge, analysere, fortolke, diskutere og vurdere det. Vær også opmærksom på, at når du bliver bedt om at lave en problemformulering, så betyder det ikke nødvendigvis at ’problemet’ i klassisk forstand er et problem. Det betyder, at det er noget, som skaber undring hos dig.
Problemformuleringen er ikke et emne, et problem eller en problemstilling. Ofte vil arbejdet med at lave problemformuleringen begynde med en interesse for et emne, et afgrænset stofområde. Et problem er noget, der mangler svar på, en undersøgelse af eller en løsning på inden for stofområdet, og en problemstilling er en beskrivelse af den sammenhæng problemet – eller problemerne – indgår i. Problemformuleringen er en formulering af ét konkret spørgsmål inden for en problemstilling.
Det er ofte en krævende proces at komme frem til den rette problemformulering. Den kan til at begynde med være uklar eller ikke afgrænset nok, og tit bunder det i, at man vil meget og er meget ambitiøs med sit projekt. Forsøg derfor at gøre din problemformulering så konkret som mulig. Lad være med at tænke, at du skal finde ud af ’det hele’ – arbejd dig frem til et konkret udgangspunkt.
Og frem for alt: brug din vejleder til at få respons på dine overvejelser, så du – så tidligt som muligt i processen – på konstruktiv vis kan komme frem til en problemformulering, som giver dig energi og lyst til at gå i gang med skriveriet.
I forlængelse af problemformuleringen kan du uddybe og definere centrale begreber. Du bør også tænke i, hvordan du kan undersøge dit problem, og hvordan du kan operationalisere din problemformulering. Det betyder, at der kan være behov for at oversætte, nedbryde og opdele problemformuleringen, så du får konkrete, definerede og håndterbare hypoteser, spørgsmål eller temaer til din videre undersøgelse.
Det vil også være naturligt, at din problemformulering bliver ændret lidt i takt med at du får arbejdet dig ind i teorien. Din nye viden kan give nye perspektiver og vinkler på din problemformulering, som gør at den bliver forfinet yderligere.
Det er tidskrævende og til tider frustrerende at lave problemformuleringen – og der er ikke nogen umiddelbar enkel opskrift på processen. En af vanskelighederne kan være, at man ikke føler sig rustet til at lave problemformuleringen, fordi man ikke ved nok om emnet. Men ikke desto mindre er det bedste råd, at du så tidligt som muligt i forløbet begynder at formulere, hvad du vil. Du kan så ændre undervejs, fordi du har noget at ændre.
Du kan komme i gang på flere måder. Du kan interviewe dig selv om problemet – eller endnu bedre få en studie-kammerat til at interviewe dig om, hvad du gerne vil skrive om og hvorfor. Du kan også gøre brug af tænke-skrivning til at få de første overvejelser på plads.
Tænkeskrivning betyder, at du i et afsat tidsrum – måske fem minutter – skriver non-stop, hvad du tænker om dit emne. Er emnet ikke rigtig dukket op endnu, så er det det, som du skriver: ’Mit emne er ikke dukket op endnu, men jeg tænker, at jeg måske kunne skrive noget om det, jeg så forleden. Jeg kommer til at tænke på…’. Skriv, skriv, skriv – og læs så igennem og strukturer de ideer, som gradvis dukker op. På baggrund af første tænkeskrivning kan du så tage en tur mere med de ideer, du nu har fået fat i.
Formålet med tænkeskrivningen er med andre ord at bringe stof og ideer op til overfladen, uden at man tager hensyn til form, struktur og andres krav. Mange af os lader os ofte binde af, at vi ikke helt kan forklare, hvad vi tænker på en måde, vi selv er tilfredse med. Vi blokerer for vores egne ideer. Tænkeskrivningen er et forsøg på at komme ud over den blokering ved at skrive los. Den tekst, du skriver, bliver dit redskab til at blive klogere på, hvad du vil skrive!
Gode spørgsmål til problemformuleringen
Du kan også stille dig selv en række spørgsmål til din ufærdige problemformulering, som kan hjælpe dig til at blive mere klar på, hvad du vil skrive, og hvorfor du vil skrive det:
- Hvorfor er du interesseret i netop dette område/dette problem?
- Hvornår og hvordan startede den interesse?
- Har du nogen konkrete eksempler, du kan bruge?
- Har du set eller hørt noget, som er vigtigt for opgaven?
- Hvad vil du gerne argumentere for?
- Hvad er det mest interessante/nye/problematiske i dit emne?
- Hvordan forbinder du dette til indholdet/fagmodulet?
- Hvad er dit formål med at undersøge netop dette problem?
- Hvad vil du gerne bruge din viden til – og hvordan kan opgaven bidrage til det?
Det første spørgsmål om hvorfor du er interesseret i netop dette problem, er vigtigt at holde fast i, fordi det er her, det hele begynder, og din energi og motivation for emnet ligger. Spørgsmålene kan også være anvendelige, når du forbereder dit første møde med din vejleder.
På KEAs digitale bibliotek kan du bl.a. finde programmet Scribo, som kan hjælpe dig til at designe og strukturere din opgave. Værktøjet er tænkt som en forberedelse til diskussion i projektgrupper om problemformulering.
