Se kundens behov

Customer journey
Kurser om design
KursusLav din egen PDF-brochure
En Customer Journey er et værktøj til kundeorienteret forretningsudvikling, som hjælper dig med at forstå kundens oplevelse og viser dine muligheder for at forbedre oplevelsen.
På dette kursus lærer du at sætte kundens oplevelse i centrum i udviklingen af din forretning og at bruge kunderejsen som et konkret værktøj til at inddrage medarbejdere og specialister i udviklingsprocesser på tværs af forretningen.
En Customer Journey kombinerer to elementer; storytelling og visualisering.
Tilsammen er det effektive mekanismer til at formidle kundeoplevelsen på en måde, som er let at huske og skaber en fælles vision for alle involverede.
Customer Journeys kan med fordel tænkes ind i innovationsprocesser på tværs af afdelinger, men er et lige så vigtigt redskab i strategiprocesser og forretningsudvikling.
På kurset kan du arbejde med din egen case.
Udddannelse tilpasset din virksomhed
Vil du give dine medarbejdere en kompetencegivende efteruddannelse indenfor design, som er skræddersyet jeres behov og ønsker? Vi har mange års erfaring med at udvikle og udbyde tilpassede virksomhedsforløb, og sidder klar til også at hjælpe dig og din virksomhed med at få det bedste ud af både medarbejdere og ledelse.
Med en målrettet efteruddannelse er det vores erfaring, at du kan opnå bedre trivsel blandt de ansatte, øget produktivitet og dermed en bedre bundlinje.
Kontakt os
Vil du vide mere, så kontakt Cecilie, uddannelseskonsulent for vores Design-kurser:
Cecilie Skovsbøl Andersen
Lektor og uddannelseskonsulent
E: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Du lærer at
- at opbygge et framework til at sætte kunden i centrum i innovationsprocesser og forretningsudvikling
- at forstå aktuelle eller fremtidige oplevelser i alle faser af kundeforholdet
- at se muligheder for den fremtidige kundeoplevelse og hvordan du kan udvikle relationen til kunden
- at bruge kunderejsen til at skabe engagement og ejerskab internt i din virksomhed.
Undervisning
Kurset er praksisnært og værktøjsbaseret, og du kan anvende din nye viden med det samme i din hverdag.
Kurset har korte oplæg til at rammesætte indhold og teori, og du kommer til at arbejde både individuelt og i grupper for at sikre den bedste læring.
Der er lagt vægt på dynamiske øvelser og stor deltagerinvolvering.
Underviser

Ditte Ibfelt Andersen arbejder i krydsfeltet mellem psykologi og design og er design thinking og co-creation specialist. Hun er indehaver af det strategiske designfirma PeoplePeoplePeople Studio. Hun faciliterer til daglig innovationsprocesser og arbejder med adfærdsdesign og design strategier.
Ditte har mere end 12 års erfaring i at mobilisere mennesker, styrke engagementet og at tage ejerskab gennem velegnet facilitering og en jonglering med en stor toolboks forankret i designtænkningen. Med et erhvervspsykologisk blik hjælper hun deltagerne frem til konkrete resultater, der kan implementeres i det daglige arbejde.
Ditte har en Cand. Merc. (Psyk.) fra CBS og en master i Design i visuel kommunikation fra Danmarks Designskole (idag KADK) og er ansat som ekstern lektor på KU, hvor hun underviser i designmetoder og co-creation. Hun er desuden topevalueret underviser og underviser hos både Mannaz, DIS – og hos KEA.
Målgruppe
Kurset er for dig, der ønsker at sætte kunden i centrum for din virksomheds strategi og aktiviteter og innovationsprocesser.
Du er fx. leder, teamleder, service designer, UX'er eller projektleder.
Det vigtigste er, at du ønsker at bruge kundens oplevelse som omdrejningspunkt for at optimere forretningen, forandre udviklingsprocesser og styrke kunderelationen.
Vi har i øjeblikket ingen planlagte hold på Customer journey, men du kan skrive dig op til vores nyhedsbrev, hvis du vil holdes opdateret omkring nye hold.
Kontakt


