Vil du beskytte håndværkere mod miljøfarlige stoffer i byggerierne? Hos KEA får du redskaberne til at vejlede om, hvordan de farlige stoffer skal håndteres.

Efter forløbet kan du vurdere, om et byggeri indeholder miljøfarlige stoffer. Hvis det gør, kan du udvikle handlingsplaner og vejlede håndværkere og andre om, hvordan de skal udføre deres arbejde på en måde, så ingen bliver syge.

De færdigheder, du får gennem forløbet, er helt centrale for, at renoveringer og miljøsaneringer kan forgå på en lovlig og forsvarlig måde.

Du lærer om de miljøskadelige stoffer, som findes i byggerier, hvad de kan gøre ved mennesker, og hvordan de skal håndteres. Du får virkelige eksempler, så du bliver ordentligt klædt på til at løse dine opgaver ude i virkeligheden.

Desuden lærer du at rådgive om, hvilket beskyttelsesudstyr som skal bruges under miljøsaneringer, og du lærer at formidle analyser af tilstedeværelsen af miljøskadelige stoffer i et byggeri til rådgivere, entreprenører, bygherrer og andre.