Det er oftest dyrere at skaffe en ny kunde end at holde fast i dem du allerede har

Lønsomme kunderelationer er afgørende for enhver virksomheds udvikling og vækst. Udviklingen og konkurrencen i markedet gør det imidlertid krævende og dyrt, at fokusere indsatsen på tiltrækning af nye kunder i forhold til fastholdelse og udvikling af de eksisterende kunder. Customer Relationship Management (CRM) og loyalitetsprogrammer hjælper virksomheder med at gennemføre salgs- og markedsføringsaktiviteter, der i højere grad passer til de eksisterende kunders behov og ønsker. Du får praktisk indblik i metoder og værktøjer til analyse og implementering af CRM og loyalitetsprogrammer i såvel B2C som B2B virksomheder.