Styrk dine kompetencer eller bliv professionel inden for registrering og tilstandsvurdering.

Lav din egen PDF-brochure
Efter forløbet kan du vurdere behovet for renovering og vedligeholdelse af eksisterende bygninger. Du kender de standarder og regler, som danner grundlag for sådan en vurdering. Og du kan derfor udarbejde en handlingsplan for vedligeholdelse og renovering sammen med andre.
Du bliver kvalificeret til at rådgive om, hvordan miljøskadelige stoffer i bygninger skal håndteres efter lovgivningen. Desuden lærer du at anbefale metoder til at vedligeholde mindre bygninger – og at vurdere restlevetiden på bygningsdele.
Du styrker også dine praktiske færdigheder. Således lærer du at opmåle en bygning og overføre oplysningerne til en tegning eller bygningsmodel. Og du lærer at bruge infrarøde målinger til at vurdere, hvor tæt en klimaskærm er, og hvad dens isoleringsevne er.
Endelig lærer du at søge oplysninger fra byggebranchens videns- og erfaringsinstitutioner og udarbejde prisoverslag ved at bruge software og databaser med priser.
Facility Manager-uddannelsen
Arbejder du med facility management, kan du også tage fagmodulet på vores målrettede Facility Manager-uddannelse. Registrering og tilstandsvurdering for FM-ledere giver dig de samme færdigheder og kompetencer som det almindelige fagmodul, men med udgangspunkt i facility management og de opgaver og udfordringer du, der arbejder med facility, møder i hverdagen.
Du kan tage det målrettede fagmodul alene eller som en del af den fulde Facility Manager-uddannelse. Du tilmelder dig Registrering og tilstandsvurdering for FM-ledere på selve uddannelsen.
Læs mere om Registrering og tilstandsvurdering for FM-ledere og uddannelsen Facility Manager
Du lærer om
På fagmodulet lærer du at:
- Rådgive om registrering og tilstandsvurdering
- Vurdere behovet for renovering og vedligeholdelse af eksisterende bygninger
- Udarbejde drifts- og vedligeholdelsesplaner for eksisterende bygninger
- Anbefale vedligeholdelsesmetoder for mindre bygninger
- Udarbejde prisoverslag ved at bruge prisdatabaser og software
- Vurdere restlevetiden på bygningsdele ud fra en registrering og tilstandsvurdering
- Bruge termografering og metoder til opmåling og registrering
Undervisning
Undervisningsformen veksler mellem fremmøde- og onlineundervisning. Undervisningen afstemmes efter det faglige indhold. På den måde understøtter undervisningsformerne, at du får det størst mulige udbytte.
Undervisningen er tilrettelagt, så du kan passe et arbejde ved siden af studierne. KEA lægger vægt på, at du skal opleve vores undervisningsforløb som fleksible. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at en del af undervisningen foregår om aftenen.
Det meste af akademiuddannelsen i byggeteknologi foregår som klasseundervisning, hvor fagstoffet gennemgås og efterfølges af opgaver, cases og øvelser.
Undervisningen trækker på viden og erfaringer fra de studerendes arbejdspraksis, og vi inviterer dig derfor til at bringe din eksisterende faglighed i spil sammen med dine medstuderende.
Målgruppe
Fagmodulet er for dig, der arbejder som rådgiver eller medarbejder i en driftsorganisation inden for bygge- og anlægsbranchen, og som gerne vil løse opgaver omkring registrering og tilstandsvurdering på en professionel måde.
Arbejder du indenfor facility?
Arbejder du med facility management, kan du også tage fagmodulet på vores målrettede Facility Manager-uddannelse. Registrering og tilstandsvurdering for FM-ledere giver dig de samme færdigheder og kompetencer som det almindelige fagmodul, men med udgangspunkt i facility management og de opgaver og udfordringer du, der arbejder med facility, møder i hverdagen.
Læs mere om Registrering og tilstandsvurdering for FM-ledere og uddannelsen Facility Manager
Få nyhedsbrevet
Få op til 10.000 kr. om året til efteruddannelse
Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. fra Omstillingsfonden i 2023?
Du skal kunne nikke ja til følgende udsagn for at få del i pengene:
- Du er faglært eller ufaglært
- Du er i arbejde
Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fagmodul hos os.
Læs hvordan du søger om tilskud til efteruddannelse fra omstillingsfonden
Få op til 10.000 kr. om året til efteruddannelse
Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. fra Omstillingsfonden i 2023?
Du skal kunne nikke ja til følgende udsagn for at få del i pengene:
- Du er faglært eller ufaglært
- Du er i arbejde
Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fagmodul hos os.
Læs hvordan du søger om tilskud til efteruddannelse fra omstillingsfonden
Optagelseskrav
Når du søger om optagelse, skal du uploade dokumentation for, at du opfylder adgangskravet:
Relevant uddannelse
- En gennemført erhvervsuddannelse
- Grunduddannelse for voksne
- Gymnasial uddannelse
- eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau.
Relevant erhvervserfaring
Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring indenfor et relevant arbejdsområde, hvilket du skal dokumentere overfor KEA via dit CV:
- Hvis du er faglært og bliver optaget på baggrund af din erhvervsuddannelse (svendebrev) tæller erhvervserfaringen, du har opnået i dit uddannelsesforløb med som relevant erhvervserfaring.
- Hvis du ikke er faglært, skal du have opnået den relevante erhvervserfaring efter, du har gennemført den adgangsgivende uddannelse.
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering. Kontakt vores studievejleder, hvis du vil vide mere.
Du kan læse mere om adgangsbetingelserne i studieordningen. Du finder et link til studieordningen øverst på siden.
Vi har i øjeblikket ingen planlagte hold på Registrering og tilstandsvurdering, men du kan skrive dig op til vores nyhedsbrev, hvis du vil holdes opdateret omkring nye hold.
Kontakt

