Gå skridtet videre – planlægning, udvikling og implementering af webapplikationer

Diplom i Webudvikling
Diplom Download studieordningen
60 ECTSLav din egen PDF-brochure
Vil du spille en vigtig rolle for din virksomhed ved at udvikle nye løsninger til web? Har du lyst til at arbejde kreativt med kodning og kunne lave noget, der ikke bare ser godt ud, men også fungerer på websitet og giver mening for din arbejdsgiver og brugerne?
Du lærer at håndtere hele den proces, det er at designe og konstruere webapplikationer. Fra analyse og planlægning til sikkerhed og æstetik samt udvikling og implementering. Hvordan skal interaktionen med brugerne være? Målgruppeanalyse og behov hos kunden. Hvilket udviklingsmiljø skal der bruges – og selve kodningen.
Med en diplomuddannelse i webudvikling giver KEA dig redskaberne til at kunne udvikle funktionaliteten til en hjemmeside og dykke ned i den komplekse arkitektur bag brugerfladen.
Efterspørgslen på kvalificerede webudviklere er steget, og med en tungere mere teknisk funderet profil, har du dine redskaber i orden til at kunne hjælpe din virksomhed med at imødekomme det voksende digitaliseringsbehov og løsningerne af det.
Du lærer at
- Programmere på et professionelt niveau og anvende webteknologier som HTML, CSS, JavaScript og tilhørende frameworks til JavaScript
- Udforme komplekse brugergrænseflader og udforme og dokumentere programstruktur
- Kombinere design og funktionalitet og implementere det hos kunden/virksomheden
- Anvende både teori og praksis inden for brugervenlighed
Indhold og opbygning
Diplomuddannelsen i Webudvikling er bygget op af obligatoriske og valgfri fagmoduler og udgør i alt 60 ETCS-point. Uddannelsen kan tages ved siden af dit arbejde og tager typisk tre år at gennemføre.
Du skal afslutte din uddannelse med et afgangsprojekt på 15 ECTS.
De obligatoriske moduler er:
- Interface-design (10 ECTS)
- Webudvikling Backend (10 ECTS) eller Webudvikling Frontend (10 ECTS)
- Udviklingsmiljøer (10 ECTS)
Er du ikke interesseret i at tage hele diplomuddannelsen, er det også muligt kun at tage enkelte fagmoduler. Hvis du nøjes med et enkelt fagmodul, kan du altid vende tilbage, hvis du vil tage den fulde uddannelse på et senere tidspunkt.
Ny uddannelse
Vær opmærksom på, at vi er ved at bygge diplomuddannelsen i Webudvikling op, og der vil løbende komme nye fagmoduler på uddannelsen.
Hvis du har spørgsmål til uddannelsen og de kommende fagmoduler, er du meget velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Thomas Lange
Få nyhedsbrevet
Fag og kurser på Diplom i Webudvikling
Her kan du se det aktuelle udbud af fagmoduler på uddannelsen
Praktisk info
Vil du vide mere om uddannelsen, har vi samlet en masse information til dig her.
Info om niveau, målgruppe mm.
-
Målgruppe
Diplomuddannelsen i webudvikling er for dig, der:
- Ønsker en mere hands-on tilgang, der favner både det analyserende og formidlende samt det tekniske.
- Gerne vil kunne matche den stigende efterspørgsel på de mere teknisk funderede profiler, der også kan programmere og implementere.
Du kan for eksempel være uddannet multimediedesigner, datamatiker, AU i informationsteknologi eller have en tilsvarende uddannelse.
-
Undervisning
Undervisningen på uddannelsen er tilrettelagt, så du kan følge den ved siden af dit arbejde.
Et fagmodul på 10 ETCS har typisk otte undervisningsgange, og derudover skal du beregne tid til læsning og forberedelse mellem undervisningsgangene.
-
Niveau
En diplomuddannelse er en mellemlang videregående uddannelse på niveau med en professionsbachelor, som giver adgang til en masteruddannelse. Du kan tage en diplomuddannelse, hvis du har en relevant akademiuddannelse, en relevant erhvervsakademiuddannelse eller en tilsvarende uddannelse.
En diplomuddannelse svarer til et års fuldtidsstudier (60 ECTS).
-
Økonomisk tilskud
Du har mulighed for at få økonomisk tilskud til rigtig mange af vores fag og uddannelser. Du kan fx søge midler via Omstillingsfonden (kun for ufaglærte), hos Kompetencefondene, Tryghedspuljen eller SVU-Styrelsen.
Få op til 10.000 kr. om året til efteruddannelse
Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. om året fra Omstillingsfonden?
Du skal kunne nikke ja til følgende udsagn for at få del i pengene:
- Du er faglært eller ufaglært
- Du er i arbejde
Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fagmodul hos os.
Læs hvordan du søger om tilskud til efteruddannelse fra omstillingsfonden
Inspiration
Optagelseskrav
Når du søger om optagelse, skal du uploade dokumentation for, at du opfylder adgangskravet:
- uddannelsesbevis for adgangsgivende uddannelse
- CV med 2 års relevant erhvervserfaring
Relevant uddannelse
For at blive optaget på en diplomuddannelse skal du have gennemført en relevant uddannelse på dette niveau eller højere:
- akademiuddannelse
- erhvervsakademiuddannelse
- eller en anden relevant videregående uddannelse (VVU, KVU, bachelor, professionsbachelor, kandidat, master)
Relevant erhvervserfaring
Du skal også have 2 års relevant erhvervserfaring, som du har opnået efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering. Kontakt vores studievejleder, hvis du vil vide mere.
Du kan læse mere om optagelseskravene i studieordningen. Du finder et link til studieordningen øverst på siden.
Kontakt

