Få kvalitet, miljø og sikkerhed til at gå op i en højere enhed

På modulet Kvalitet, sikkerhed og miljø lærer du at kvalitetssikre og udarbejde vedligeholdelsesplan for installation, projekt og entreprise og formidle planer til relevante brugere.

Du får kompetencer til at vurdere arbejdsmiljømæssige problemstillinger og miljøforhold samt kvalitetsbehov og kan på basis heraf udvikle, opbygge, implementere, vedligeholde og anvende relevante styresystemer til sikring af kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø samt miljø.

Desuden lærer du at udvikle en ledelsespraksis inden for arbejdsmiljø, miljø og kvalitet over for medarbejdere og interessenter samt at håndtere et autorisationsmæssigt ansvar over for kunder, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere.

Modulet Kvalitet, sikkerhed og miljø - VVS forudsætter beståelse af modulet Grundlæggende VVS-tekniske begreber.