Bliv en kompetent og selvkørende client-side web-programmør

Efter fagmodulet kan du selvstændigt udføre enkel client-side web-programmering. Og du bliver kvalificeret til at strukturere og udvikle dynamiske brugergrænseflader via scriptteknologier og simpel kommunikation.

Da mange opgaver i branchen er client-side, udgør fagmodulet en vigtig udvidelse af din faglige profil.

Du får redskaber til at deltage i udviklingsprojekter. Desuden bliver du kvalificeret til at indgå i drøftelser om performance og sikkerhed inden for client-side web-programmering.

Du lærer at strukturere og layoute indhold i en browser – og udvikle client-side programmer, som kan foretage simpel kommunikation med server-side scripts.

Du lærer også at vurdere og vælge den bedste teknologi til client-side web-programmering.