Vil du renovere bygninger fra forskellige perioder i historien? Så få redskaberne til at håndtere de tidstypiske udfordringer.

Efter forløbet kan du forudse, hvilke udfordringer der kan opstå, når du skal renovere et byggeri fra en bestemt periode. På den måde bliver dine renoveringer mere effektive, og du undgår at begå fejl, som i værste fald kan medføre en skade på en bevaringsværdig bygning.

Du bliver klædt på til at forstå forskellige tiders arkitektur, byggeskik, materialer og konstruktioner. Med de færdigheder kan du genkende bygninger fra forskellige stilhistoriske perioder og minimere risikoen for ubehagelige overraskelser undervejs.

Ikke mindst lærer du at forstå, hvornår nye teknologier og gamle bygninger er svære eller umulige at forene. Og du får redskaber til at genkende tidstypiske skader, så du kan udbedre dem på den rigtige måde.