Vil du gøre virksomheder i stand til at overvåge og styre deres industrielle processer? Så lær at opbygge SCADA-systemer.

På modulet arbejder du med opsætning af SCADA-systemer til maskin- og procesanlæg med tilhørende interface til PLC. Dertil arbejder du med dataopsamling og logning, ligesom du lærer at oprette mindre databaser til dataopsamling.

Vi anbefaler, at du inden start af dette modul har kompetencer, der svarer til det, man lærer på modulet Styring og regulering.