Kan du det basale i et objektorienteret programmeringssprog, men vil gerne forbedre din kodeskrivning og opbygning, så kan du på fagmodulet Avanceret programmering tage dine evner til et højere niveau.

Lav din egen PDF-brochure
På fagmodulet Avanceret programmering lærer du at konstruere kvalitetsprogrammer i et moderne programmeringssprog, herunder lærer du at bruge flere forskellige programmeringsparadigmer.
Du lærer desuden at bruge relevante abstraktioner, mønstre og teknikker i det valgte programmeringssprog.
På fagmodulet får du hands-on erfaring med programmering, og du vil fx komme til at arbejde med algoritme- og designmønstre samt applikationsarkitektur.
Indhold på faget
På fagmodulet kommer du bredt rundt om programmering og du lærer fx om:
- algoritmeskabeloner
- designmønstre
- collections
- udviklingsmiljø
- test
- arkitektur
- avancerede datastrukturer og programbibliotek
- funktionelle programmeringsparadigme og integration med OOP
- parallelprogrammering
Målgruppe
Fagmodulet henvender sig til dig, der allerede arbejder med it eller til dig, som gerne vil skabe en karriere indenfor it-området.
Det henvender sig til dig, som ønsker at opbygge dine kompetencer og opgradere din viden indenfor området.
Praktisk info
-
Undervisning
Arbejdsformen på Akademiuddannelsen i Informationsteknologi veksler mellem holdundervisning med fremmøde, virtuel undervisning, e-læring, arbejde med cases og praktiske øvelser. Du kommer også til at arbejde med projekter og deltage i studiegrupper.
De studerendes erhvervserfaring og individuelle kompetencer inddrages i læringsprocessen.
Desuden lægger KEA stor vægt på et tæt samspil mellem teori og praksis gennem hele uddannelsesforløbet. På den måde opnås en synergi, som gør, at du hurtigt kan sætte dine nye kompetencer i spil på arbejdspladsen.
Undervejs i forløbet tilbydes vejledning til både den enkelte studerende og studiegrupperne.
Et fagmodul på 10 ECTS har typisk 8 undervisningsgange og derudover skal du beregne tid til læsning og forberedelse mellem undervisningsgangene.
-
Niveau
Avanceret programmering er en del af Akademiuddannelsen i Informationsteknologi. Uddannelsen er en kortere videregående uddannelse, der svarer til et års fuldtidsstudier (60 ECTS).
Du kan nøjes med at tage det ene fag eller du kan vælge at tage den fulde uddannelse i Informationsteknologi.
Hvis du tager den fulde akademiuddannelse, har du mulighed for at bygge ovenpå med en diplomuddannelse.
-
Tilmeldingsfrist
Alle vores kurser og fag har tilmeldingsfrist 14 dage før startdato.
Det vil dog i nogle tilfælde stadig være muligt at tilmelde dig også efter tilmeldingsfristen. Hvis tilmeldingsknappen stadig er synlig, kan du nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser.
Vi vil dog altid opfordre dig til at tilmelde dig i så god tid som muligt.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Inspiration
Få op til 10.000 kr. om året til efteruddannelse
Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. om året fra Omstillingsfonden?
Du skal kunne nikke ja til følgende udsagn for at få del i pengene:
- Du er faglært eller ufaglært
- Du er i arbejde
Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fagmodul hos os.
Læs hvordan du søger om tilskud til efteruddannelse fra omstillingsfonden
Optagelseskrav
Når du søger om optagelse, skal du uploade dokumentation for, at du opfylder adgangskravet:
Relevant uddannelse
- En gennemført erhvervsuddannelse
- Grunduddannelse for voksne
- Gymnasial uddannelse
- eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau.
Relevant erhvervserfaring
Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring indenfor et relevant arbejdsområde, hvilket du skal dokumentere overfor KEA via dit CV:
- Hvis du er faglært og bliver optaget på baggrund af din erhvervsuddannelse (svendebrev) tæller erhvervserfaringen, du har opnået i dit uddannelsesforløb med som relevant erhvervserfaring.
- Hvis du ikke er faglært, skal du have opnået den relevante erhvervserfaring efter, du har gennemført den adgangsgivende uddannelse.
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering. Kontakt vores studievejleder, hvis du vil vide mere.
Du kan læse mere om adgangsbetingelserne i studieordningen. Du finder et link til studieordningen øverst på siden.
Vi har i øjeblikket ingen planlagte hold på Avanceret programmering, men du kan skrive dig op til vores nyhedsbrev, hvis du vil holdes opdateret omkring nye hold.
Kontakt

