Lær at se og formidle de forretningsmæssige muligheder ved digitalisering

Efter fagmodulet kan du operere effektivt i krydsfeltet mellem forretningsudvikling, digitalisering og intern kommunikation.

Ved at integrere forretning og it kan du hjælpe en organisation med at skabe resultater på bundlinjen.

Du får redskaber til at afklare og formidle, hvordan en virksomhed kan udnytte it og digitalisering til at understøtte forretningen.

Og hvordan virksomheden kan stille krav, som sikrer de bedst mulige digitale løsninger.

Du lærer desuden at formidle konkrete krav til en it-organisation om nytænkning, udvikling, indkøb og drift.

Og du bliver klædt på til at samarbejde med andre om at vurdere muligheder og behov for at digitalisere specifikke forretningsområder.