Vil du optimere din SCADA-kunnen til også at arbejde objektorienteret?

Med dette valgfri modul lærer du at opbygge dele af et SCADA-system ved en objektorienteret implementering.

Desuden kan du vurdere, hvornår en sådan implementering er fordelagtig. Du lærer at kende forskel på tag-baseret og objektorienteret SCADA, så du kan forstå fordelene ved objektorienteret SCADA.

Skal en virksomhed transportere materialer via rør, rullebånd eller snegletransportør i produktionen? Og skal processen automatiseres? Så kan du med dine nye færdigheder være med til at sørge for, at det sker på den mest effektive vis.

SCADA-systemer er nemlig med til at sikre, at en virksomheds industrielle processer forløber, som de skal – og at produktionen optimeres.

Med dine nye kvalifikationer bliver du altså en mere attraktiv medarbejder for virksomheder, der leverer eller har behov for automation til industrielle processer.