Lær at udvikle webapplikationer og at anvende de nyeste client-side webteknologier herunder bl.a. HTML, CSS og React
Lav din egen PDF-brochure
Ny uddannelse: Diplom i Webudvikling
Diplom i Webudvikling er en ny uddannelse, vi er ved at opbygge, og Webudvikling Frontend er det første fagmodul. Der vil løbende komme flere fagmoduler til, efterhånden som vi får dem på plads.
Fagmodulet bidrager til at udvikle dine kompetencer til at kunne bygge moderne webapplikationer med anvendelse af programmeringsparadigmer og med udnyttelse af de moderne, standardiserede protokoller og client-/server modellens muligheder.
Du vil på fagmodulet få en forståelse for grundlæggende design og visuel kommunikation. Fagmodulet vil ligeledes sætte dig i stand til at designe simple brugergrænseflader ved anvendelse af æstetiske og kommunikative principper.
Du lærer om
På fagmodulet lærer du om at vælge og anvende programmeringsteknologier til udvikling af webbaserede applikationer – med hovedfokus på client-site. Der findes ligeledes et ”webudvikling backend” modul.
Du lærer om webteknologier som:
- HTML
- CSS
- Et JavaScript framework, fx React
Du lærer at forstå World Wide Web’s fundamentale protokoller, og hvordan client/server-arkitekturens muligheder og begrænsninger kan hjælpe dig, når du står over for udvikling af en ny webapplikation. Du vil få viden om de forskellige mediers særlige karakteristika, svagheder og styrker. Samt hvordan kommunikationsstrategien i en virksomhed i dag spiller tæt sammen med webudvikling.
Efter fagmodulet kan du programmere og implementere en dynamisk webapplikation. Du kan beherske de mest grundlæggende designprincipper. Du lærer at anvende teorier om brugervenlighed og kan planlægge og gennemføre forskellige typer af brugertests. Du kan dokumentere den programstruktur, du udvikler.
Du opbygger kompetencer til at kunne analysere et udviklingsønske fx fra en kunde, med henblik på konstruktion af en webbaseret applikation.
En del af Diplom i Webudvikling
Du kan tage Webudvikling Frontend som en del af Diplomuddannelsen i Webudvikling (som vi er ved opbygge). Webudvikling Frontend kan med fordel tages forud for fagmodulet i IT-projektledelse, som også er en del af Diplomuddannelsen i Webudvikling. Det er også muligt blot at tage fagmodulet som et enkeltstående kursus, hvor du efter eksamen får et eksamensbevis.
Undervisningsform
Undervisningen vil foregå som holdundervisning med en kombination af teori, praktiske eksempler, cases og opgaver. Underviserne har spidskompetence på deres områder og mange års relevant brancheerfaring.
Underviser

Rasmus er en erfaren underviser kombineret med praktisk erfaring inden for web- og appudvikling.
Han elsker JavaScript og moderne webteknologier og påstår, at du kan alt med JavaScript (indenfor web- og appudvikling). Rasmus har et godt øje for design og god UX samt klientarbejde fra erhverv indenfor softwarebrancen som Freelance Web- og appudvikler.
Rasmus har en uddannelsesmæssig baggrund som datamatiker, PBA i Webudvikling og cand.it i webkommunikation med speciale i webarkitektur og mobilappudviklingsmetoder.
I undervisningen vægter Rasmus hands-on højt og møder altid velforberedt med relevante opgaver og visuelt materiale, der komplimenterer den til tider tørre programmeringsteori.
Målgruppe
Medarbejdere i virksomheder, hvor en stor del af jobbet er inden for web, IT eller digitalisering. Fx medarbejdere der arbejder med webkommunikation/markedsføring, digitalt indhold, koordinering af digitale opgaver. Det kan være i det offentlige eller i virksomheder med IT/web/kommunikationsafdeling.
Få op til 10.000 kr. om året til efteruddannelse
Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. fra Omstillingsfonden i 2023?
Du skal kunne nikke ja til følgende udsagn for at få del i pengene:
- Du er faglært eller ufaglært
- Du er i arbejde
Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fagmodul hos os.
Læs hvordan du søger om tilskud til efteruddannelse fra omstillingsfonden
Få nyhedsbrevet
Få nyhedsbrevet
Optagelseskrav
Når du søger om optagelse, skal du uploade dokumentation for, at du opfylder adgangskravet:
- uddannelsesbevis for adgangsgivende uddannelse
- CV med 2 års relevant erhvervserfaring
Relevant uddannelse
For at blive optaget på en diplomuddannelse skal du have gennemført en relevant uddannelse på dette niveau eller højere:
- akademiuddannelse
- erhvervsakademiuddannelse
- eller en anden relevant videregående uddannelse (VVU, KVU, bachelor, professionsbachelor, kandidat, master)
Relevant erhvervserfaring
Du skal også have 2 års relevant erhvervserfaring, som du har opnået efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering. Kontakt vores studievejleder, hvis du vil vide mere.
Du kan læse mere om optagelseskravene i studieordningen. Du finder et link til studieordningen øverst på siden.
Vi har i øjeblikket ingen planlagte hold på Webudvikling Frontend , men du kan skrive dig op til vores nyhedsbrev, hvis du vil holdes opdateret omkring nye hold.
Kontakt


