Som studerende på KEA har du mulighed for at modtage økonomisk tilskud til din efteruddannelse.

Få økonomisk tilskud til din efteruddannelse
Akademi- og diplommoduler er i høj kurs på arbejdsmarkedet.
Medarbejdere med en akademi- eller diplomuddannelse er eftertragtede.
Derfor kan man søge om økonomisk tilskud til vores efteruddannelser.
Du kan fx søge midler via Omstillingsfonden, hos kompetencefondene, Tryghedspuljen eller SVU-styrelsen.
Tilskud til efteruddannelse fra Omstillingsfonden
Vil du have op til 10.000 kr. om året til efteruddannelse?
Ny aftale om Omstillingsfonden fra 2024
Fra 2024 gælder en ny aftale for Omstillingsfonden. De endelige rammer for ansøgning er dog ikke på plads, men vi forventer at der fra 2024 vil gælde disse ændringer:
- Målgruppen udvides, så flere kan få glæde af midlerne. Hvis du har gennemført en videregående uddannelse op til og med professionsbachelorniveau - fx en erhvervsakademiuddannelse eller diplomuddannelse – kan du nu også søge.
- Omstillingsfonden gøres permanent. Det betyder, at du fremover er sikret at kunne søge om op til 10.000 kr. til din efteruddannelse hvert år.
- Du kan kun søge om tilskud til aktiviteter indenfor Akademiuddannelsen i Ledelse og Diplomuddannelsen i Ledelse, hvis dit højeste uddannelsesniveau er ufaglært eller faglært.
Du kan allerede nu søge om midler til 2024.
Du kan læse den nye aftale på uvm.dk. Hold også øje med denne side, som vi opdaterer løbende.
SPØRGSMÅL TIL DIN TILMELDING OG ANSØGNING OM OMSTILLINGSFOND?
Kontakt administrationen på EFTERUDDANNELSE@KEA.DK eller på telefon 46 46 05 00.
Vil du have finansieret din efteruddannelse eller en del af den? Er du i arbejde og faglært eller ufaglært? Så kan du måske få glæde af Omstillingsfonden.
Hvis du er en af de heldige, der får del i midlerne, kan du få op til 10.000 kr. i tilskud i 2023. Men du skal skynde dig, for midlerne er ikke ubegrænsede og tildeles efter først-til-mølle. Når midlerne er brugt, vil du fortsat kunne søge om støtte fra Omstillingsfonden, men du vil komme på en venteliste.
Alle fagmoduler på KEA Kompetences akademi- og diplomuddannelser er godkendt til Omstillingsfonden.
Bemærk, at du søger Omstillingsfonden samtidig med, du tilmelder dig et fagmodul.
Under tilmeldingen skal du angive, om vi skal bevare din tilmelding mod egenbetaling, eller om vi skal annullere den, hvis du ikke kan få tilskud fra Omstillingsfonden.
Kan du nikke ja til disse syv udsagn?
Så kan du måske komme i betragtning og få op til 10.000 kr. pr. år at efteruddanne dig for.
-
1. Du er faglært eller ufaglært
Du kan søge om tilskud fra Omstillingsfonden, hvis din højeste uddannelse er ufaglært eller faglært.
Du kan ikke søge om tilskud fra Omstillingsfonden, hvis du allerede har gennemført en videregående uddannelse.
Du kan kende en videregående uddannelse på adgangskravet. Man skal oftest have en gymnasial uddannelse (studentereksamen) eller en erhvervsuddannelse (faglært) for at komme ind på den.
Har du en erhvervsakademiuddannelse, akademiuddannelse, professionsbacheloruddannelse, diplomuddannelse (herunder HD 2. del), bacheloruddannelse, kandidatuddannelse, masteruddannelse eller anden uddannelse på tilsvarende eller højere niveau, kan du altså ikke modtage tilskud fra Omstillingsfonden.
HD 1. del er ikke en videregående uddannelse.
Udenlandske uddannelseskvalifikationer betragtes som værende på videregående niveau, hvis uddannelsen af Styrelsen for Forskning og Uddannelse anerkendes som svarende i niveau til en afsluttet dansk videregående uddannelse.
Er du i tvivl om dit uddannelsesniveau?
På DUN-listen over danske uddannelser, kan du se, om dit uddannelsesniveau giver dig adgang til at søge om Omstillingsfond.
Hvis dit højeste uddannelsesniveau er på niveau:
- 4 eller lavere, kan du søge om Omstillingsfond.
- 5 eller højere, kan du ikke søge om Omstillingsfond
Gå til DUN-Listen hos Danmarks Statistik (PDF)
-
2. Du er i beskæftigelse og ansat ved kursusstart
Du skal være ansat som medarbejder på hel- eller deltid i Danmark. Studiejobs er ikke godkendt som deltidsbeskæftigelse.
Selvstændige opfattes i denne sammenhæng ikke som ansatte og kan ikke modtage tilskud. Arbejdsgivere kan ikke modtage tilskud, da de ikke opfattes som ansatte.
Fuldtidsstuderende på videregående uddannelser kan ikke modtage tilskud.
-
3. Du er ikke selvstændig eller arbejdsgiver
Er du selvstændig eller arbejdsgiver kan du ikke modtage tilskud fra Omstillingsfonden.
Selvstændige opfattes ikke som ansatte og kan ikke modtage tilskud.
Arbejdsgivere kan heller ikke modtage tilskud, da de ikke opfattes som ansatte.
-
4. Du er tilmeldt/tilmelder dig et fagmodul på en akademi- eller diplomuddannelse
Hvis du ikke allerede er tilmeldt et fagmodul hos os, så få et overblik over alle vores fagmoduler og find det rigtige for dig. Du skal udfylde tro og love-erklæringen, samtidig med du tilmelder dig fagmodulet.
Du kan se, hvordan du betaler med Omstillingsfonden under Sådan søger du.
Du kan ikke søge om Omstillingsfonden efter dit fagmodul er startet.
-
5. Du har ikke opbrugt det årlige maksimumsbeløb på 10.000 kr. i tilskud fra omstillingsfonden
Du kan maksimalt få op til 10.000 om året i tilskud fra Omstillingsfonden. Hvis du allerede har opbrugt det beløb, kan du ikke få bevilget mere tilskud i år.
-
6. Du opfylder optagelseskravene for enten en akademi- eller diplomuddannelse
Du kan se optagelseskravene på de enkelte fagmoduler samt på selve uddannelsens side.
-
7. Du har underskrevet en tro og love-erklæring
Når du tilmelder dig et fagmodul, skal du udfylde en række oplysninger på tro og love for at ansøge om midler fra Omstillingsfonden. Når du har tilmeldt dig et fagmodul, modtager du en mail med tro- og loveerklæringen, som du skal underskrive og sende til os.
Vi kan først behandle din ansøgning om Omstillingsfond, når vi har modtaget den underskrevne erklæring fra dig, så det er vigtigt at du hurtigt får det på plads. Vi uddeler midlerne efter princippet ”først til mølle”.
OBS: Du kan ikke søge Omstillingsfonden, efter dit fagmodul er startet.
Bemærk: Selvstændige og arbejdsgivere kan ikke få tilskud til efteruddannelse via Omstillingsfonden
Sådan søger du Omstillingsfond
Du får automatisk tilbud om at søge Omstillingsfond, når du tilmelder dig til et fagmodul på KEAs hjemmeside. Hvis du er i målgruppen for at kunne søge om Omstillingsfond, skal du udfylde en række oplysninger på tro og love om uddannelsesbaggrund, beskæftigelse, arbejdsgiver og eventuelle tidligere ansøgte tilskud fra Omstillingsfonden i samme år.
Kort efter din tilmelding modtager du en mail med din tro- og loveerklæring, som du skal printe ud, underskrive og uploade på det sikre link, der står i mailen fra KEA. Vi kan først behandle din ansøgning om tilskud fra Omstillingsfonden, når vi har modtaget din underskrevne tro- og loveerklæring. Da vi uddeler pengene efter først-til-mølle-princippet, er det meget vigtigt, at du uploader din tro- og loveerklæring hurtigt.
Ansøgninger om tilskud fra Omstillingsfonden kan tidligst behandles 120 dage før opstart af dit fagmodul.
Privatbetaler
Hvis vi kan godkende din ansøgning, får du en rabat på prisen, der svarer til det tilskud, du er blevet tildelt fra Omstillingsfonden. Vær opmærksom på, at Omstillingsfonden ikke dækker forplejning, litteratur mm. Det skal du (eller din virksomhed) selv betale.
Virksomhedsbetalt
Hvis du får fagmodulet betalt af din arbejdsgiver, og vi godkender din ansøgning, får din arbejdsgiver en rabat på prisen, der svarer til det tilskud, du får bevilget.
Er du allerede tilmeldt og vil søge om midler fra Omstillingsfonden?
Fik du ikke søgt om midler fra Omstillingsfonden, da du tilmeldte dig dit fagmodul? Her kan du søge om Omstillingsfond, hvis du er i målgruppen og dit modul ikke er startet endnu.
Bemærk, midlerne er ikke ubegrænsede og tildeles efter først-til-mølle.
OBS: Du skal uploade din underskrevne tro- og loveerklæring, inden dit modul starter.
Du skal udfylde én tro og love-erklæring for hvert fagmodul, du ønsker tilskud fra Omstillingsfonden til.
Du kan ikke søge om Omstillingsfonden, efter dit fagmodul er startet.
Har du spørgsmål?
Er du i tvivl, om du er blandt dem, der kan søge Omstillingsfonden? Du er altid velkommen til at kontakte vores administration og studievejledning.
Spørgsmål til din tilmelding og ansøgning om Omstillingsfond?
Kontakt administrationen på efteruddannelse@kea.dk eller på telefon 46 46 05 00.
Spørgsmål om dit valg af uddannelse?
Hos Studievejledningen kan du få råd og sparring om dit valg af uddannelse og få hjælp til at lægge en plan.
Kontakt studievejleder Joan Mathiasen på jonm@kea.dk eller på telefon 24 98 20 10
Du kan læse mere om Omstillingsfonden hos Uddannelses- og Forskningsministeriet
Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)
SVU (Statens voksenuddannelsesstøtte) er en løntabsgodtgørelse, som du eller din arbejdsgiver kan søge, når du uddanner dig. Du kan søge, hvis du er i målgruppen for SVU.
Hvilke moduler kan jeg få SVU til?
Vores SVU-godkendte fagmoduler er markeret med ”SVU”.
De SVU-godkendte fagmoduler opfylder følgende krav:
- Fagmodulet er udbudt som videregående uddannelse, der er kategoriseret som voksenuddannelse, udbudt efter Lov om Åben Uddannelse.
Alle fagmoduler, som KEA udbyder med ECTS point, opfylder dette krav - Afvikles som fuldtidsundervisning
Fagmoduler markeret med SVU opfylder kravet til fuldtidsundervisning
Modul afvikles som fuldtidsundervisning
Fra fagmodulets startdato til den dato, du har afsluttet din eksamen, må der max gå:
- 10 ECTS: 59 ugedage (er markeret som SVU)
- 5 ECTS: 29 ugedage (er markeret som SVU)
Kompetencefonde
Gennem kompetencefondene er der mulighed for at få tilskud til betaling af deltagergebyr og afholdelse af udgifter i forbindelse med kursusaktivitet.
De fleste ansatte, der er omfattet af overenskomst med en lang række arbejdsgiverorganisationer - herunder Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv (DE), Tekniq og Dansk Byggeri (DB) - kan søge Kompetencefonde om midler. De enkelte fonde har forskellige regler for, hvad der udbetales penge til.
Lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer har i fællesskab stiftet kompetenceudviklingsfondene - eller kompetencefonde, som det kaldes med et lidt kortere ord.
Formålet er at bidrage til betalingen af kursusafgifter, materialer, transport og tab af løn, når medarbejderen deltager i et kompetencegivende kursus.
Medarbejderen kan få dækket kursusafgiften, udgifter til materialer, udgifter til transport og en andel af tabt løn under kurset.
Arbejdsgiveren kan søge om refusion for medarbejderens tabte arbejdskraft.
Den Statslige Kompetencefond
Er du statsansat kan du få støtte fra Den Statslige Kompetencefond.
Den Statslige Kompetencefond dækker de statsansatte, der er omfattet af fællesoverenskomsterne mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) eller Finansministeriet og Akademikerne.
For at kunne få støtte fra Den Statslige Kompetencefond til din kompetenceudvikling, er det afgørende, at:
- Du er omfattet af en statslig overenskomst
- Din leder godkender din ansøgning om fondsstøtte
- Din arbejdsplads betaler en del af udgifterne forbundet med den ansøgte kompetenceudvikling
Hvad kan du få støtte til?
Du kan søge om støtte til:
- Uddannelses- og kursusgebyr: Udgifter til deltagelse i kompetenceudviklingsaktiviteter.
- Materialer: Undervisningsmateriale såsom faglitteratur mv. som er nødvendig for deltagelse i aktiviteten. Fonden dækker som udgangspunkt ikke udgifter til tablets, computere mv., som har varig værdi.
- Transport og ophold: Udgifter til transport og ophold dækkes i samme omfang som din arbejdsplads normalt ville tillade, jf. statens gældende regler.
Al støtte er eksklusiv moms.
Den Statslige Kompetencefond støtter mange former for kompetenceudvikling. Det kan være et kursus, en hel uddannelse eller en anden aktivitet, der styrker dine kompetencer i dit arbejde og din værdi på arbejdsmarkedet.
Der kan søges om støtte til uddannelser, som er opdelt i fagmoduler. Der kan både søges om støtte til enkelte fagmoduler eller flere fagmoduler, der fx udgør en hel uddannelse.
Du kan dog tidligst søge om støtte til en aktivitet ni måneder før startdatoen.
Hvis din arbejdsgiver vil medfinansiere kompetenceudviklingsaktiviteten, og din leder kan godkende din ansøgning, så kan du søge støtte fra Den Statslige Kompetencefond.
Læs mere på kompetenceudvikling.dk/den-statslige-kompetencefond
Positivlister for forhåndsgodkendte aktiviteter
En positivliste er en oversigt over de kompetenceudviklingsaktiviteter, der på forhånd er vurderet støtteberettiget.
-
Akademikernes Fondspulje
Akademiker-fondspuljen prioriterer ansøgninger til kompetenceudvikling, når det ansøgte støttebeløb pr. ansøgning ikke overstiger:
- 50.000 kr. til en master-/kandidatuddannelse eller fagmodul heraf.
- 30.000 kr. til en diplom-/bacheloruddannelse eller fagmodul heraf.
- 5.000 kr. pr. kursusdag for kurser uden ECTS-kreditering, maksimalt 25.000 kr. for kurset i alt.
Fondsgruppen prioriterer at give støtte til kurser af mere end tre dages varighed.
-
Centralorganisationen af 2010s Fondspulje
Positivlisten for CO10-fondspuljen er:
- Akademiuddannelse og/eller -fagmodul
- Diplomuddannelse og/eller -fagmodul
- Masteruddannelse og/eller -fagmodul
- AMU-kurser (ej lovpligtige)
- Fagspecifikke kurser
- Realkompetencevurdering (RKV-/IKV-forløb)
- Efteruddannelseskurser på uddannelsesinstitutioner, som også gennemfører akademi-, diplom- og masteruddannelser
- Fagmoduler, som udbydes som enkeltfag på tompladsordning på bachelor- og kandidatuddannelser
- Førleder- og lederuddannelse
- Karriereafklaringskurser
- Studieforberedende kurser
-
Lærernes Centralorganisations Fondspulje
Positivlisten for LC-fondspuljen er:
- Fagspecifikke kurser, herunder AMU
- Akademiuddannelser (eller -fagmoduler)
- Diplomuddannelser (eller -fagmoduler)
Tryghedspuljen
Er du ansat på det kommunale område, men blevet afskediget som følge af besparelser eller organisationsændringer, kan du måske søge tryghedspuljen.dk om tilskud.
Du kan søge om op til 10.000 kr. (20.000 ved kompetencegivende uddannelser) til aktiviteter, som kan hjælpe dig videre i dit arbejdsliv.
Bemærk, at du skal endnu ikke være fratrådt din stilling for at søge Tryghedspuljen.
Hvem kan ansøge?
Du kan ansøge om midler fra Tryghedspuljen, hvis du er fastansat inden for det kommunale område og hører under overenskomstgrupperne i OAO, FOA, BUPL, Forhandlingskartellet eller Sundhedskartellet. Hvis du er i tvivl, om du kan søge, spørg da din tillidsrepræsentant eller nærmeste leder.
Hvad kan Tryghedspuljen bruges til?
Der er brede rammer for, hvad Tryghedspuljen kan hjælpe dig med. Du kan søge om penge til eksempelvis kompetenceudvikling og efteruddannelse, men også karrieresparring, -afklaring og individuel rådgivning.