Med Organisationsudvikling i HR-perspektiv kvalificerer du dig til at håndtere de udviklingsorienterede situationer, der kan opstå for HR-funktionen ifm. organisationsudvikling.

Modulet sætter dig i stand til at kunne deltage i organisationens udviklingsrettede faglige og tværfaglige samarbejde med en professionel HR-tilgang samt kunne byde fra og til på opgaver vedr. organisationsudvikling og forandringsprocesser.

Med dette modul vil du - på basis af organisatorisk diagnose og bevidst anvendelse af metoder og redskaber - kunne gennemføre udviklings- og forandringsprocesser, der skaber værdi for virksomheden. Du vil - i en struktureret sammenhæng - kunne udvikle egen HR-praksis i arbejdet med organisationsudvikling og forandringsprocesser.

Modulet er obligatorisk og knytter sig til Akademiuddannelsen i HR.

Vi anbefaler, at du tager dette modul EFTER du har taget 2 valgfrie moduler. Vi anbefaler ydermere, at du tager dette modul som det FØRSTE af de 3 obligatoriske moduler, vi har på AU i HR.