Fagmodulet kvalificerer dig til at indgå i planlægning, implementering og kontrol af kontraktopfyldelse.
Lav din egen PDF-brochure
Forløbet kvalificerer dig til at koordinere og styre drift- og serviceopgaver i overensstemmelse med kontrakts vilkår. Endvidere vil du kunne vurdere priser og omkostninger ved drifts- og serviceopgaver. Du får redskaberne til at koordinere og styre drifts- og serviceopgaver, så både virksomhedens driftsbehov og kontrakter bliver opfyldt. Med dine nye færdigheder kan du hjælpe virksomheder med at få det størst mulige udbytte af et aftaleforhold.
Du får kendskab til udbudsmateriale og branchens brug af Almindelige Betingelser for Levering af Serviceydelser (ABS) i relation til drifts- og serviceaftaler.
Desuden lærer du at tilegne dig nye færdigheder inden for right-sourcing på området for drift og vedligehold af ejendomme. På den måde kan du holde dine kompetencer ajour.
Gennem forløbet lærer du at understøtte den planlægning og kommunikation, som foregår mellem kunde, leverandør og bruger. Og du lærer at formidle kontraktmæssige udfordringer til brugere, leverandører, rådgivere og bygherre.
Udbytte og indhold på fagmodulet
Fagmodulet giver dig de ledelsesmæssige værktøjer til at kunne:
- Håndtere udbud af drifts- og serviceopgaver i samarbejde med andre
- Koordinere og styre drifts- og serviceopgaver efter vilkårene i en kontrakt
- Forstå et udbudsmateriale, herunder branchens brug af Almindelige Betingelser for Levering af Serviceydelser (ABS)
- Understøtte planlægning og kommunikation mellem kunde, leverandør og bruger
- Formidle udfordringer med kontrakter, der handler om drifts- og serviceopgaver, til brugere, leverandører, rådgivere og bygherre
- Tilegne dig nye færdigheder inden for right-sourcing på området for drift og vedligehold af ejendomme
Praktisk information
Hvis du vil mere om fagmodulet, har vi samlet en masse information til dig her.
Info om målgruppe, undervisning, niveau mm.
-
Målgruppe
Facility Manager-uddannelsen og de tilhørende fagmoduler er for dig, der arbejder i FM, og som ønsker blive bedre og være opdateret på faget og funktionen.
Deltagerne på fagmodulerne er nuværende og kommende FM’ere, der skal sikre den operationelle drift i tæt samspil med mange forskellige aktører og med blik for både brugeres og kunders oplevelse.
Facility Manager-uddannelsen er designet til dig, både hvis du arbejder i det offentlige, det private eller i din egen driftsorganisation. Og uanset om du arbejder på kunde- eller leverandørsiden, har ledelsesansvar for mange eller få – er uddannelsen lavet, så du kan tage dine nye kompetencer direkte med tilbage i dit daglige arbejde.
Din titel kan fx være facility manager, ejendomsinspektør, ejendomsservice- eller driftschef, teamleder, ejendomsservicetekniker eller projektleder inden for ejendomsdrift og facilities service.
Er du i tvivl, om uddannelsen er noget for dig? Så kontakt os
-
Undervisning
Undervisningen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i dine nuværende erfaringer som leder, og den dagligdag du leder i.
Undervisningen tager hensyn til forskellige læringsstile og tilbyder en bred variation af læringstilgange. Vi underviser ud fra en praktisk orienteret tilgang, så læringen kan overføres direkte til din virkelighed.
-
Niveau
Modulet hører til Facility Manager-uddannelsen, som er stykket sammen af fag fra flere forskellige akademiuddannelser. Uddannelsen er på akademi-niveau.
Akademiuddannelser er kortere videregående uddannelser, der svarer til et års fuldtidsstudier (60 ECTS). En akademiuddannelse giver adgang til en diplomuddannelse.
Modulet hedder oprindeligt Outsourcing af drift og serviceopgaver samt lovgrundlag og kommer fra Akademiuddannelsen i Byggeteknologi. På Facility Manager-uddannelsen er indholdet på modulet målrettet til dig, der arbejder indenfor FM.
-
Økonomisk tilskud
Du har mulighed for at få økonomisk tilskud til rigtig mange af vores fag og uddannelser. Du kan fx søge midler via Omstillingsfonden, hos Kompetencefondene, Tryghedspuljen eller SVU-Styrelsen.
Inspiration
Få op til 10.000 kr. om året til efteruddannelse
Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. om året fra Omstillingsfonden?
Hvis du søger om Omstillingsfond, skal du kunne nikke ja til følgende udsagn for at få del i pengene:
- Du er faglært, ufaglært, eller har en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse
- Du er i arbejde
Midlerne tildeles efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at tilmelde dig et fagmodul hos os.
Læs hvordan du søger om tilskud til efteruddannelse fra omstillingsfonden
Få nyhedsbrevet
Få inspiration om kurser, gratis webinarer og efteruddannelse indenfor Facility Management.
Optagelseskrav
Når du søger om optagelse, skal du uploade dokumentation for, at du opfylder adgangskravet:
Relevant uddannelse
- En gennemført erhvervsuddannelse
- Grunduddannelse for voksne
- Gymnasial uddannelse
- eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau.
Relevant erhvervserfaring
Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring indenfor et relevant arbejdsområde, hvilket du skal dokumentere overfor KEA via dit CV:
- Hvis du er faglært og bliver optaget på baggrund af din erhvervsuddannelse (svendebrev) tæller erhvervserfaringen, du har opnået i dit uddannelsesforløb med som relevant erhvervserfaring.
- Hvis du ikke er faglært, skal du have opnået den relevante erhvervserfaring efter, du har gennemført den adgangsgivende uddannelse.
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering. Kontakt vores studievejleder, hvis du vil vide mere.
Du kan læse mere om adgangsbetingelserne i studieordningen. Du finder et link til studieordningen øverst på siden.
Startdatoer
-
2. september 2024
- Hellerup
DKK 9.500,00
Skriftlig prøve på baggrund af en case - 48 timer- Mulighed for økonomisk tilskud:
● Kompetencefond
● Omstillingsfond (først til mølle)
Læs mere - Morgensnack, frokost, eftermiddagssødt, the og kaffe på dage, hvor du følger undervisningen som fremmøde
- Tilmelding senest 19/08 2024
-
Holdtype:
Fremmøde undervisning - Undervisning:
02/09 2024 09:00-15:00, Fremmøde
09/09 2024 09:00-15:00, Fremmøde
23/09 2024 09:00-15:00, Fremmøde
30/09 2024 09:00-15:00, Fremmøde
21/10 2024 09:00-15:00, Fremmøde
28/10 2024 09:00-15:00, Fremmøde
11/11 2024 09:00-15:00, Fremmøde
18/11 2024 09:00-15:00, Fremmøde - Eksamen:
25/11 2024, 27/11 2024 - AU: Skriftlig prøve på baggrund af en case - 48 timer
- 10 ECTS
- Lena Kaiser Paustian
- Mulighed for økonomisk tilskud:
● Kompetencefond
● Omstillingsfond (først til mølle)
Læs mere - Morgensnack, frokost, eftermiddagssødt, the og kaffe på dage, hvor du følger undervisningen som fremmøde
- Litteratur:
ISBN; 978-87-994039-4-3
"Håndbog i Facilities Management" 4. udgave 2021, af Per Anker Jensen.
Udgiver: Dansk Facilities Management