Vil du være virksomhedens it-ekspert og få viden og værktøjer til at udvikle programmer og systemer der understøtter din virksomheds behov?

Uanset om du til daglig arbejder med drift, udvikling eller styring af it, giver akademiuddannelsen i informationsteknologi dig mulighed for at opdatere din viden og forudsætninger for at håndtere nye opgaver i dit job.

Du lærer at anvende centrale metoder og redskaber inden for et specifikt it-fagområde, og at omsætte din teoretiske viden i konkrete løsningsforslag, der er tilpasset den enkelte virksomhed. Du får desuden forståelse for drift og vedligehold samt juridiske og sikkerhedsmæssige aspekter ved et it-projekt.

Du kan vælge at tage hele uddannelsen eller enkelte moduler. Uddannelsen henvender sig til dig, der allerede arbejder med it, fx som programmør eller systemudvikler.