Hackerangreb og stigende it-kriminalitet giver desperat mangel på it-sikkerhedsspecialister

Diplomuddannelsen i IT-Sikkerhed er en erhvervsrettet videregående uddannelse målrettet ansatte i virksomheder og organisationer med en væsentlig anvendelse af it. Den er udviklet i samarbejde med brancheorganisationer og erhvervsliv, for at imødekomme et stort og stigende behov for medarbejdere med specialiseret viden om it-sikkerhed.

Diplomuddannelsen i IT-Sikkerhed er en deltidsuddannelse, der løbende tilpasses udviklingen inden for it- og cybersikkerhed. Indholdet i de enkelte moduler vil løbende blive opdateret til at møde de it-udfordringer, som virksomhederne står overfor.