Bliv Brand Manager med ansvar for strategi og brandudvikling

Brand Manager
Akademi
15 ECTSLav din egen PDF-brochure
Vil du skabe værdi for din virksomhed? Og vil du gøre det ved at styrke dens identitet overfor målgruppen? Så er Brand Manager-uddannelsen en uddannelse for dig.
Som Brand Manager kan du udvikle kreative brandstrategier og omsætte dem til content, der styrker virksomhedens brand via rette kanaler.
KEA giver dig redskaberne til at mestre brandingen på alle niveauer, fra det strategisk-kommunikative og idémæssige til det praktisk-kreative, hvor dine hænder får tastaturet til at klikke med målgruppen.
Du får intet mindre end de nyeste værktøjer inden for branding.
På den måde bliver du rustet til at udvikle og optimere din virksomheds kommunikationsplatform, så den understøtter jeres brand. Og sådan sikrer du, at du kan designe de kreative brandstrategier, der får målgruppen til at købe ind på din virksomheds identitet og produkter.
Se infowebinar om vores 3 nye uddannelser indenfor marketing
Få overblikket over indhold og praktiske forhold på de 3 nye marketing-uddannelser, Content Creator, Digital Marketing Manager og Brand Manager, som du kan tage på deltid ved siden af dit job.
Dette webinar blev sendt live den 24. januar 2023.
Du lærer at
- Arbejde helhedsorienteret med din virksomheds brand
- Styrke brandingen på alle niveauer fra det strategiske til det praktiske
- Analysere og planlægge eksterne og interne kommunikationsopgaver
- Designe og eksekvere en succesfuld brandstrategi på baggrund af brandkarakterer
Indhold og opbygning
Brand Manager-uddannelsen er opbygget som et deltidsstudium, der strækker sig over 13 uger. Der er undervisning én gang om ugen, og der afholdes to eksamener undervejs. Uddannelsen svarer til 15 ECTS-point.
Uddannelsen er tilrettelagt som et intensivt forløb. Det er sammensat af fagmodulerne Strategisk kommunikation og Branding i praksis fra Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Ved at håndplukke fagmoduler har KEA skabt en uddannelse til dig, der vil være knivskarp til branding fra A til Å.
-
Strategisk Kommunikation (10 ECTS)
Efter fagmodulet kan du arbejde målrettet med din virksomheds strategiske kommunikation på baggrund af indsigter i marked og målgruppe.
Du kan:- Tage styringen på din virksomheds corporate communication
- Planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsstrategiske projekter
- Forstå relevante kommunikationsteorier og -modeller
- Bruge narrativ teori og storytelling til at fange målgruppen
-
Branding i praksis (5 ECTS)
Efter dette fagmodul kan du designe og eksekvere kreative brandstrategier på baggrund af din virksomheds overordnede strategi.
Du kan:- Forstå branding og brandstrategier på et højere niveau
- Dyrke samspillet mellem branding og markedsføringsstrategi
- Sætte brandingværdier i spil og oversætte dem til en karaktertype
- Forstå konventioner, symbolik, storytelling og effekter
Undervisning
På uddannelsen vægter vi samspillet mellem dine erfaringer og teorien og dens praktiske anvendelighed – og undervisningen er derfor praktisk orienteret.
Du vil møde eksterne oplægsholdere, som har spidskompetencer og praktisk erfaring inden for hver deres område, så I sammen kan stille skarpt på aktuelle temaer.
Undervisningen omfatter faglige diskussioner, erfaringsudveksling, case-behandling og projektarbejde. Sådan sikrer vi, at du kommer til at opleve den personlige udvikling, den faglige fordybelse og forbindelsen mellem teori og praksis.
Undervisere

Anne Birgitte Grandjean er uddannet i erhvervssprog og international erhvervskommunikation på CBS, suppleret med enkeltfag i Journalistik for kommunikatører og Adfærdskommunikation på DMJX. Med i bagagen har hun 5 års studier på Kunstakademiets Arkitektskole.
Anne Birgitte er ansat som lektor hos KEA i marketing, kommunikation og branding og har mangeårig erfaring med udvikling, planlægning og implementering af undervisningsforløb, kurser og konferencer. Hun har omfattende viden inden for branding og kommunikation, og ved siden af sit underviserjob er hun medforfatter på fagbøger, blandt andet udgivet på forlaget Samfundslitteratur.
På Brand Manager-uddannelsen underviser Anne Birgitte i Strategisk kommunikation.

Gitte Nørregaard er uddannet EA (engelsk / fransk) og HD i afsætning fra Aarhus BSS, som hun senere har suppleret med en Executive Master i Corporate Communication fra samme sted.
Gitte er ansat som lektor hos KEA i marketing og kommunikation og har mange års praktisk erhvervserfaring med marketing, heraf 13 år inden for detailhandel og 10 år i brand manager rollen. Gitte er en passioneret marketer med interesse for hele processen fra det indledende strategiarbejde til operationalisering af strategien og betragter kommunikation som et centralt værktøj for at opnå resultater, herunder til at sikre forankring og opbakning hos egne og eksterne interessenter.
På Brand Manager-uddannelsen underviser Gitte i Strategisk kommunikation.

Mette Vilsøe Lowth har en baggrund fra Film og Medievidenskab på KUA, projektlederuddannelsen fra Den Danske Reklame skole samt fra Studies in Creativity & Creative Problem Solving fra Buffalo State University, USA.
Mette er ansat som adjunkt hos KEA på professionsbacheloruddannelsen i Design & Business, hvor hun underviser i Brand Strategy, Verbal identitet, Creative Problem Solving, Konceptudvikling, Copywriting og Trends. Hun har mere end 20 års erfaring som Strategisk planner / Brand strategist fra forskellige reklame- og designbureauer.
På Brand Manager-uddannelsen underviser Mette i Strategisk kommunikation og Branding i praksis.

Nanna Kanneworff er uddannet grafisk designer på Danmarks Design skole.
Nanna er ansat som lektor hos KEA på professionsbacheloruddannelsen i Design & Business, hvor hun underviser i Idégenerering og kreativitet, Udvikling af brand identitet, Logo og grafiske elementer, Art Direction, Fra idé til typografi og layout, Design sprint og Konceptudvikling. Hun har i mange år arbejdet som In-house grafisk designer og selvstændig grafisk designer. Nanna er erfaren bruger af Adobe pakken - InDesign og Illustrator – og har særligt arbejdet med logo og brand identitet, illustration, bøger, magasiner og kataloger.
På Brand Manager-uddannelsen underviser Nanna i Branding i praksis.
Målgruppe
Brand Manager-uddannelsen er for dig, der:
- Allerede har erfaring med branding, salg og marketing
- Ønsker at opnå de strategiske og kreative færdigheder til at udvikle helhedsorienterede brandstrategier
- Vil opdateres på de seneste tendenser indenfor brand management
Du kan for eksempel være marketingkoordinator, junior produktchef, kommunikationsmedarbejder, key account manager eller selvstændig.
Vi møder dig, hvor du er i din karriere, og målretter undervisningsformen efter dine og de andre studerendes behov.
Godt at vide
Uddannelsen er en deltidsuddannelse, og du kan derfor passe dit arbejde, mens du læser.
Søgning af omstillingsfond
Du kan søge Omstillingsfond til Brand Manager, Content Creator og Digital Marketing Manager uddannelserne, men ansøgningsprocessen skal håndteres manuelt af vores administrative team. I selve tilmeldingen vil du derfor ikke have mulighed for at vælge Omstillingsfond.
Efter du har tilmeldt dig uddannelsen, vil du få tilsendt en mail med information om, hvordan du søger om midler fra Omstillingsfonden til din uddannelse.
Optagelseskrav
Når du søger om optagelse, skal du uploade dokumentation for, at du opfylder adgangskravet:
Relevant uddannelse
- En gennemført erhvervsuddannelse
- Grunduddannelse for voksne
- Gymnasial uddannelse
- eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau.
Relevant erhvervserfaring
Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring indenfor et relevant arbejdsområde, hvilket du skal dokumentere overfor KEA via dit CV:
- Hvis du er faglært og bliver optaget på baggrund af din erhvervsuddannelse (svendebrev) tæller erhvervserfaringen, du har opnået i dit uddannelsesforløb med som relevant erhvervserfaring.
- Hvis du ikke er faglært, skal du have opnået den relevante erhvervserfaring efter, du har gennemført den adgangsgivende uddannelse.
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering. Kontakt vores studievejleder, hvis du vil vide mere.
Du kan læse mere om adgangsbetingelserne i studieordningen. Du finder et link til studieordningen øverst på siden.
Fagmodul
-
Brand Manager
- Hellerup
- 09:00-16:00
- Hellerup
DKK 12.000,00
Strategisk kommunikation
Undervisning: 6. september - 13. oktober 2023
Branding i praksis
Undervisning: 10. november - 24. november 2023
Se specifikke datoer til venstre- Mulighed for økonomisk tilskud:
● Kompetencefond
● Omstillingsfond (først til mølle)
Læs mere - Morgensnack, frokost, eftermiddagssødt, the og kaffe på dage, hvor du følger undervisningen som fremmøde
- Hellerup
- Tilmelding senest 24/08 2023
- Undervisning:
07/09 2023 09:00-16:00, Klasseundervisning
14/09 2023 09:00-16:00, Klasseundervisning
21/09 2023 09:00-16:00, Klasseundervisning
28/09 2023 09:00-16:00, Klasseundervisning
05/10 2023 09:00-16:00, Klasseundervisning
12/10 2023 09:00-16:00, Klasseundervisning
08/11 2023 09:00-16:00, Klasseundervisning
15/11 2023 09:00-16:00, Klasseundervisning
22/11 2023 09:00-16:00, Klasseundervisning - Eksamen:
02/11 2023, 06/12 2023
- Cecilie Skovsbøl Andersen
- Mulighed for økonomisk tilskud:
● Kompetencefond
● Omstillingsfond (først til mølle)
Læs mere - Morgensnack, frokost, eftermiddagssødt, the og kaffe på dage, hvor du følger undervisningen som fremmøde
-
Brand Manager
- Hellerup
- 09:00-15:30
- Hellerup
DKK 13.000,00
- Mulighed for økonomisk tilskud:
● Kompetencefond
● Omstillingsfond (først til mølle) - søg nu, så du kan få tilskud, hvis fonden fortsætter i 2024
Læs mere - Morgensnack, frokost, eftermiddagssødt, the og kaffe på dage, hvor du følger undervisningen som fremmøde
- Hellerup
- Tilmelding senest 14/08 2024
- Undervisning:
28/08 2024 09:00-15:30, Klasseundervisning
04/09 2024 09:00-15:30, Klasseundervisning
11/09 2024 09:00-15:30, Klasseundervisning
18/09 2024 09:00-15:30, Klasseundervisning
25/09 2024 09:00-15:30, Klasseundervisning
02/10 2024 09:00-15:30, Klasseundervisning
09/10 2024 09:00-15:30, Klasseundervisning
23/10 2024 09:00-15:30, Klasseundervisning
13/11 2024 09:00-15:30, Klasseundervisning
20/11 2024 09:00-15:30, Klasseundervisning
27/11 2024 09:00-15:30, Klasseundervisning
04/12 2024 09:00-15:30, Klasseundervisning - Eksamen:
06/11 2024, 18/12 2024
- Mulighed for økonomisk tilskud:
● Kompetencefond
● Omstillingsfond (først til mølle) - søg nu, så du kan få tilskud, hvis fonden fortsætter i 2024
Læs mere - Morgensnack, frokost, eftermiddagssødt, the og kaffe på dage, hvor du følger undervisningen som fremmøde
Kontakt


