Ved Afgangsprojekt i Diplom i IT-sikkerhed kvalificerer du dig til refleksivt at kunne identificere og analysere en tværfaglig og praksisorienteret problemstilling indenfor IT-sikkerhed og angive løsninger og handlingsforslag gennem anvendelse af teorier, principper, strategier og metoder.
Arbejdet med Afgangsprojektet skal relateres til uddannelsens øvrige moduler og uddybe arbejdet i disse moduler med
- videnskabsteoretiske, strategiske og metodiske perspektiver
- projektopgaveskrivning
- din professionelle kompetenceudvikling
Afgangsprojektet skal tage udgangspunkt i en praksisnær problemstilling i en relevant virksomhed med henblik på at arbejde problem- og løsningsorienteret med en IT sikkerhedsmæssig problemstilling.